Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
10 ting ved X-Men-palæet, som er værd at bemærke

10 ting ved X-Men-palæet, som er værd at bemærke

X-Men er mutanter med et særligt genetisk karaktertræk kendt som X-genet, der giver dem superkræfter, og vi har kunnet følge deres liv i tegneserier, film, animerede serier med mere.

Nu er de en del af et nyt LEGO® sæt baseret på X-palæet, som er deres hovedkvarter og også huser Xaviers Institut for Videregående Uddannelse.

Som en introduktion til dette nye supersæt kommer her alt, hvad du har brug for at vide om LEGO Marvel X-Men: X-palæet.

1. Det er designet af to X-Men-superfans

LEGO designerne Justin Ramsden og Mark Tranter var en del af teamet bag tilblivelsen af dette sæt, og for dem begge var det en drøm, der gik i opfyldelse.

"Jeg har været fan af Marvel-tegneserier hele mit liv," siger Mark, mens Justin nikker.

"X-Men-tv-serien var en kæmpestor del af mine lørdagsmorgener som barn," tilføjer han. "Jeg så tegnefilm og blev helt besat af det her univers."

2. Det er primært baseret på en af de klassiske serier

"Det er hovedsageligt baseret på den animerede tv-serie, som bliver hyldet i den nye serie X-Men ‘97," siger Justin og henviser til sættets lyse og klare farvepalet, som øjeblikkeligt vil tage nostalgiske fans tilbage til 90'erne.

"Vi arbejdede tæt sammen med teamet hos Marvel for at få referencer med til hele X-Men-universet – både tegneserierne og filmene," fortsætter han.

3. Det indeholder klassiske rum og steder

Det var ikke nemt at beslutte, hvilke rum der skulle med i et sæt som dette, og designerne indrømmer, at de måtte træffe nogle svære valg.

"Vi kunne desværre ikke få plads til dem alle, men vi har dog fået mange med," griner Mark.

På øverste etage er professor X' laboratorium, et soveværelse, hvor Wolverines seng står, samt et medicinsk laboratorium. I stueetagen er der en lobby, et klasseværelse og et bibliotek samt træningsanlægget Farerummet.

4. Det er fyldt med interaktivitet

Sættet indbyder til uendeligt meget sjov med sine interaktive funktioner som for eksempel forskydelige vægge og skydedøre samt et tag, der kan ødelægges med et tryk på en knap.

"Vi havde masser af sjov med det og prøvede at få det til at indbyde til leg," siger Justin.

5. Der er MANGE skjulte overraskelser

Og superfans vil finde masser af referencer.

"Vi har 46 klistermærker," siger Mark. "Så det er mindst 46 referencer til diverse X-Men-universer".

Det ville være for omfattende at anføre dem alle her, men som nogle af favoritterne kan vi nævne en strandkalender, noget skjult bobletyggegummi og en vis karakter, der ligger på en seng og kigger på et fotografi.

6. Designteamet samarbejdede direkte med Marvel

"Vi arbejdede tæt sammen med Marvel om at beslutte, hvordan sættet skulle se ud," siger Justin. "De sendte os mange referencer, fordi X-palæet i årenes løb har været afbildet på mange forskellige måder. Derfor kunne vi være gået i mange forskellige retninger med designet."

7. Det indeholder 10 X-Men-minifigurer

Karaktererne er helt centrale for X-Men-universet, og dette sæt indeholder mange af figurerne, heriblandt Professor X, Wolverine, Jean Grey, Cyclops, Storm, Gambit, Rogue, Iceman, Bishop og Magneto. Flere af dem fås her for første gang som minifigurer.

På samme måde som med rummene var det ikke nemt at lægge sig fast på deres endelige udseende, da der er så mange historiske dragter og outfits at vælge imellem.

"Wolverine er klædt i gult og sort," siger Mark. "Det er hans mest ikoniske look. Men til eksempelvis Bishop og Iceman ledte jeg efter referencer til tegneserierne, men hvor jeg stadig ønskede, at de skulle være genkendelige. Det handlede om at finde den rette balance mellem originalitet og genkendelighed."

8. Det er det største LEGO® X-Men sæt til dato

Med hele 3.093 elementer er dette sæt vores største X-Men-sæt til dato. Det er perfekt til både leg og udstilling og er over 27 cm højt, 40 cm bredt og 25 cm dybt, når det er bygget færdigt.

9. Det er det seneste sæt i sortimentet af modulopbyggede superheltesæt

"Vi ville gerne gøre det til en del af vores modulopbyggede superheltegade," siger Justin. "Ligesom Sanctum Sanctorum, Daily Bugle og Avengers-tårnet."

Uanset om du allerede ejer disse sæt, eller om du ønsker at starte din samling, så vil LEGO® Marvel X-Men: X-palæet passe perfekt ind.

10. Det bliver et sikkert hit hos X-Men-fans

X-Men nyder stor popularitet i det meste af verden, og vi blev nødt til at spørge Justin og Mark, hvad de tror, er årsagen til det.

"De appellerer til en anden type publikum," siger Justin. "De er på en måde udstødt fra samfundet, men de slår sig sammen og danner et helt fantastisk team."

Mark erklærer sig enig og mener ovenikøbet, at noget at det samme gælder for LEGO® designteamet: "Heltenes samarbejde og teamwork samler dem som én stor familie, og de arbejder altid sammen om at få arbejdet gjort. Præcis ligesom os!"

© 2024 MARVEL

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!