Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

(0)
10 ting at se i Botanisk have

10 ting at se i Botanisk have

Verdens botaniske haver byder på utrolige samlinger af planter i fredfyldte og rolige omgivelser.

Med LEGO® Ideas sættet Botanisk have kan du nu tage den rolige atmosfære, de mange planter og de figurer, der besøger den botaniske have, med hjem.

Her er 10 ting, der er værd at vide om det nye sæt.

Blev først bragt til live på LEGO® Ideas

Den oprindelige idé stammer fra den italienske designer Valentina Bima. Som professionel arkitekt har Valentina erfaring med at designe bygninger, og dette design blev skabt, fordi hun elsker botaniske haver og deres afslappende atmosfære.

Inspireret af rigtige botaniske haver

Da sættet blev udvalgt til produktion, blev Chris McVeigh udpeget som hoveddesigner med Matthew Parsons som grafiker og Nicola Belfiore og Esmee Wilhelmina Jozefina Maria Kuenen som elementdesignere.

Chris var begejstret for at arbejde med det her sæt: "Valentinas konceptmodel var så detaljeret og inspirerende, at jeg næsten ikke kunne vente med at komme i gang," siger han.

Der er mere end 35 arter af planter og træer

Dette aspekt var Chris særligt glad for, og han har fyldt det nye sæt med en bred vifte af forskellige planter og træer, bl.a. en daddelpalme, et eukalyptustræ, japansk ahorn, en "ice cream" tulipan, lilla hortensia, paradisblomst, flamingoblomst, kandebærer, kaktus og meget andet.

"Det var sjovt at lave så mange små planter," siger Chris. "Vi udviklede to nye blomsterelementer, som gjorde, at jeg kunne designe LEGO blomster, som ikke er set før."

Elementdesigner Nicola er enig: "Det var sjovt at udvide vores samling af blomsterelementer. Det bliver spændende at se, hvordan de bliver brugt i fremtiden!"

Taget kan tages af og give en endnu mere spændende oplevelse

Chris designede modellen med tre aftagelige tage for at give byggerne adgang til modellens indre.

"Botanisk have har et af de største glastage, vi nogensinde har lavet," siger Chris.

For at taget kunne blive både gennemsigtigt og aftageligt måtte elementteamet udvikle et helt nyt hjørnevægelement.

"Vi designede vindueselementet i viktoriansk stil," siger Nicola. "Jeg synes, vi har opnået et meget klassisk udtryk, samtidig med at vi har bygget et stabilt tag."

Sættet indeholder 12 minifigurer

Botanisk have tiltrækker mange forskellige slags mennesker, og det mente grafisk designer Matt Parsons, at sættet skulle afspejle.

"Vi ville sikre os, at alle figurerne havde en lille historie. Det betød, at de i de fleste tilfælde blev sat sammen i par," siger Matt.

"Vi har en bedstefar og et barnebarn, der besøger haven sammen, og barnebarnet lytter til audioguiden. Vi har også mor og søn, som udforsker haven sammen, og sønnen har været så fræk at plukke en blomst til sin mor."

Moren har et chokeret udtryk i ansigtet, for man må jo slet ikke plukke blomsterne i botanisk have!

Der er en café indenfor

Besøgende kan nyde en kop kaffe eller en snack i caféen indenfor. Det gav teamet idéen til at inkludere en overraskende plante.

"Vi har også en barista, der serverer kaffe og muffins," siger Chris. "Og når vi nu skulle have en café, blev vi da også nødt til at have et kaffetræ!"

Den emmer af den sanseoplevelse, som en botanisk have er

Botaniske haver er ikke kun et flot syn, de er også fulde af lyde og dufte. Det har teamet villet vise med en helt særlig minifigur.

"Der er en minifigur med synshandicap," siger Matt. "Det var virkelig vigtigt for os, og vi har talt meget om, hvordan figuren ville opleve Botanisk have."

Der bor mange forskellige fugle i haven

"Vi har fire forskellige fugle," siger Chris. "En rød kardinal på balkonen på bagsiden, en spurv, en gylden sanger på springvandet udenfor, og, fordi det er noget, man ofte ser i botanisk have, er der også en fugl, der har bygget rede i den ene ende af haven!"

Det er en betagende udstillingsmodel

Selvom modellen er perfekt at lege med og god til at slappe af med, så er den også en imponerende udstillingsmodel, som er 22 cm høj, 51 cm bred og 25 cm dyb.

Det er en afslappende og hyggelig byggeudfordring

Med 3.792 elementer er det et stort sæt, men det vil helt sikker være hyggeligt og spændende at bygge.

"Modellen skulle få byggerne i den samme stemning, som der er i en rigtig botanisk have," siger Chris. "Rolig og indbydende, sjov at bygge."

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!