Få rabat med vores medlemstilbudTil butikken

Få rabat med vores medlemstilbudTil butikken

(0)
Sådan lavede vi LEGO® Icons Transformers sættet Bumblebee

Sådan skabte designeren bag LEGO® Icons Transformers sættet Bumblebee en robot i forklædning

I mere en 30 år har Transformers været elsket af fans som legetøj og optrådt i både tegnefilm, videospil og biograffilm.

I 2022 fik serien debut som LEGO® sæt med LEGO Icons sættet Optimus Prime, baseret på autobotternes ikoniske leder.

Optimus Prime får nu selskab, da vi udgiver LEGO Icons Transformers sættet Bumblebee, baseret på en af seriens mest elskede figurer.

Selvom ethvert LEGO sæt har sine egne særlige designmæssige udfordringer, så er der noget ekstra kompliceret ved at skulle designe to sæt, som uden problemer kan transformeres fra det ene til det andet.

For at blive klogere på det nye LEGO Icons Transformers sæt Bumblebee og den bemærkelsesværdige designproces har vi talt med designer og superfan af Transformers, Samuel Liltorp Johnson.

DET UMULIGES KUNST

Vores første og oplagte spørgsmål til Samuel var, hvordan man designer et sæt, der i virkeligheden er to sæt.

Og svaret er … med stort besvær!

"Det tog mig et helt år at designe det her sæt", siger Samuel. "Det var på ingen måde nogen hurtig proces! Eksempelvis byggede jeg nok benene omkring 50 gange, før jeg fandt en løsning, der fungerede".

Udfordringen ligger i at indfange det, der altid har gjort Transformers til noget særligt … deres transformation fra fartøj til robot – uden at de går i stykker. Men at gøre det med LEGO klodser var en af de største udfordringer i Samuels 13 år lange karriere som designer.

"De her former skal kunne bevæge og dreje sig i forskellige retninger", siger Samuel. "Og det sætter virkelig sine begrænsninger, når LEGO klodser som regel kun kan bevæge sig i en lige linje".

Og Samuel gjorde det ikke lettere for sig selv ved at stille endnu betingelse til designet, som skulle tilgodese samlere og fans af LEGO Icons sættet Optimus Prime.

"Jeg besluttede, at den skulle passe i størrelsen til Optimus Prime", siger han. "Jeg er selv legetøjssamler, og det er vigtigt for mig, at når jeg allerede har Optimus Prime stående i en montre, så skal det se rigtigt ud, når jeg stiller Bumblebee ved siden af".

Det lyder til, at Samuel godt kan lide at blive udfordret.

"Jeg kan godt lide at finde måder at gøre det umulige muligt på”, siger han med et stålsat blik i øjnene.

TILBLIVELSEN AF BUMBLEBEE

Samuels stålsatte indsats har givet pote, og han har skabt et sæt, som er noget ud over det sædvanlige.

LEGO Icons Transformers sættet Bumblebee – resultatet af en enorm mængde innovation og fantasi – er en utroligt detaljeret model af den ikoniske robot og actionfigur fra 1980'erne, der kan transformere sig fra en autobot til en bil.

Som autobot har Bumblebee bevægelige led, en ionblaster og en jetpack, og som bil fremstår han med den klare gule farve og det sorte indtræk, der har givet ham sit navn.

Sættet er spækket med detaljer, som superfans (som Samuel) vil sætte pris på, herunder referencer til Transformerens hjemplanet, Cybertron, det originale Bumblebee-legetøj fra Hasbro og en dato med en helt særlig betydning for fans af animationsfilmene.

Sættet indeholder også en faktaplade med styrkespecifikationer, som tilfører modellen det sidste strejf af finesse, især hvis den udstilles sammen med Optimus Prime.

LANGTIDSHOLDBARE ROBOTTER I FORKLÆDNING

Transformers er med i en eksklusiv klub af figurer, der har bevaret deres popularitet blandt flere generationer verden over, og som har optrådt i mange forskellige formater.

Vi spurgte Samuel, hvorfor han tror, de stadig har så stor appel.

"Det er robotter og biler!", griner han. "Hvad mere kan man ønske sig? Det er to af de mest populære stykker legetøj i ét".

Men Samuel tror også, at deres popularitet i høj grad skyldes hovedrollerne, som er blevet elskede figurer i sig selv.

"Det er meget nemt at vælge sin yndlingsfigur", siger han. "Man kan vælge en karakter, der måske er lidt en underdog, eller man kan vælge lederen. Jeg tror, at mange godt kan lide Bumblebee, fordi han er teenageren, der ser op til den stærkere leder".

ÉT SÆT, MASSER AF MULIGHEDER

Transformers bygger på alsidighed, og denne kvalitet kommer virkelig til sin ret i dette sæt.

Uanset om du vil have et sæt til rolleleg med Optimus Prime, leder efter din næste flotte udstillingsmodel eller vil have en byggeudfordring med en model, der viser dig, hvordan Samuel lykkedes med at gøre det umulige muligt, så kommer du til at elske LEGO Icons Transformers sættet Bumblebee.

HASBRO and TRANSFORMERS and all related trademarks, characters, logos, names and storylines are owned by Hasbro, Inc. ©2024 Hasbro.

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!