GRATIS levering på alle ordrer over 400 kr.!*Læs mere

GRATIS levering på alle ordrer over 400 kr.!*Læs mere

(0)
Sådan designede vi LEGO® The Legend of Zelda™ sættet

Sådan designede vi LEGO® The Legend of Zelda™ sættet

Det første The Legend of Zelda™-spil blev lanceret i 1986 af spilfirmaet Nintendo, som også har skabt Super Mario™, og i dag er spillene kendt og elsket af millioner af mennesker verden over.

Og mange LEGO® fans har længe spekuleret over, hvornår Link, prinsesse Zelda og Hyrule-verdenen mon ville blive lavet i LEGO klodser.

Og nu er ventetiden endelig forbi!

Det første LEGO The Legend of Zelda sæt er landet.

For at få et detaljeret indblik i, hvordan sættet blev skabt, har vi talt med designerne (og The Legend of Zelda-superfans) Wes Talbott og Austin William Carlson.

Researchprocessen tog flere årtier

"Jeg lærte Zelda-spilserien at kende gennem The Legend of Zelda: Ocarina of Time, og det var begyndelsen på et langt kærlighedsforhold!" siger Wes. "I dag har jeg spillet og gennemført alle hovedtitlerne."

The Legend of Zelda: Ocarina of Time blev lanceret til Nintendo 64 og er efterfølgende blevet et af de mest populære og højtelskede videospil nogensinde.

Austin spillede det også og har fulgt spilserien tæt lige siden.

"Det er en tidløs fortælling," siger Austin, da han bliver spurgt om, hvorfor videospillene er så populære. "Det er en verden, der virker utrolig bekendt, og som kan genfortælles på mange forskellige måder. Det gør hver historie og spiloplevelse både unik, bekendt og hjertevarm på én og samme tid. Det er derfor, jeg bliver ved med at vende tilbage til Hyrule-verdenen."

Valget af hovedkarakteren

Så da LEGO Koncernen begyndte at arbejde på et sæt med udgangspunkt i The Legend of Zelda, var Wes og Austin klar til at kaste sig ud i et eventyr.

Men det var ikke nogen nem sag at beslutte sig for, hvilken del af Hyrule-verdenen sættet skulle fokusere på. Der er trods alt udkommet mere end 20 forskellige videospil fyldt med unikke og spændende muligheder.

I samarbejde med Nintendo blev det besluttet, at en 2-i-1-model af det vise Great Deku Tree ville være den perfekte løsning.

"Great Deku Tree er et stort og smukt træ, og det er også en tilbagevendende karakter, hvilket var vigtigt for mig," siger Wes.

Great Deku Tree har været med i mange spil i The Legend of Zelda-serien, første gang i The Legend of Zelda: Ocarina of Time og igen i The Legend of Zelda: Breath of the Wild.

Sættet er fyldt med en masse sjove skjulte detaljer, lige fra svampe og radiser til et Hylian Shield og det legendariske Master Sword.

Og mens Wes forsøgte at klemme så mange detaljer som muligt ind i sættet, koncentrerede Austin sig om at designe minifigurerne.

En legendarisk helt og en vis prinsesse

"Min største udfordring var at finde ud af, hvordan vi kunne give folk noget helt unikt, som ingen andre ville kunne give dem. Og det simple, åbenlyse svar var selvfølgelig ... gennem byggeri!" siger Austin.

Men hvordan finder man ud af, hvilke outfits og våben der skal inkluderes i sættet, når der er så mange forskellige at vælge imellem?

Tja, man samarbejder da bare med de oprindelige eksperter.

"Vi samarbejdede med Nintendo-teamet," fortsætter Wes. "Og fordi vi udviklede konceptet i tæt samarbejde med dem, er det lykkedes os at finde den perfekte blanding af The Legend of Zelda-verdenen og LEGO universet!"

Eiji Aonuma, der er producer bag The Legend of Zelda-serien hos Nintendo Co., Ltd, fortæller her om lanceringen af sættet: "Jeg er virkelig glad for, at The Legend of Zelda bliver en del af LEGO universet, der har skabt så mange kreative oplevelser for så mange mennesker i alle aldre. Great Deku Tree var det første element fra The Legend of Zelda, vi gerne ville omdanne til LEGO klodser. Sættet giver fans mulighed for at bygge to forskellige versioner af Great Deku Tree fra henholdsvis The Legend of Zelda: Ocarina of Time og The Legend of Zelda: Breath of the Wild med unikke detaljer, som passer perfekt til seriens særlige karakter. Jeg ser frem til, at alle får muligheden for at bygge denne del af The Legend of Zelda-verdenen med deres egne hænder."

Et legendarisk sæt til både nye og gamle fans

Uanset om serien bringer minder om de tidlige videospil eller de nye, mere detaljerige "open-air"-spil, så er sættet skabt med en stor portion kærlighed af passionerede fans, og det er fyldt med detaljer, du vil elske.

Det kan godt være, at det har været lang tid undervejs, men vi er sikre på, at LEGO sættet The Legend of Zelda Great Deku Tree 2-i-1 er ventetiden værd.

© Nintendo

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!