Det er ikke længe siden, at fidget-legetøj var alle vegne. I 2017, da de var mest populære, kunne den snurrende lyd fra fidget spinnere høres i enhver skolegård, ved ethvert busstoppested og på alle kontorer.
Men i løbet af 2020 havde vi alle lidt mere tid til rådighed, og fidget spinnere gjorde et comeback – generelt brugte folk fidget-legetøj til at bearbejde angst og øge fokus.
Så hvordan fungerer det lige? Det er videnskabeligt bevist, at ligesom sansestimulerende legetøj kan det at lege uden et endeligt mål få vores travle sind til at falde til ro.
At pusle med noget kan endda øge din kreativitet. Flere undersøgelser viser, at fysisk bevægelse, såsom at tegne kruseduller, kan hjælpe med kognitive aktiviteter som problemløsning. Så pusleri kan faktisk hjælpe dig med at tænke og udtrykke dig. Mange kunstnere fortæller, at ensformige bevægelser, der ikke kræver den store omtanke, styrker deres kreativitet. Grayson Perry skriver i sin bog "Portrait of the Artist as a Young Girl" om, hvordan nogle af hans tidlige oplevelser med LEGO® klodser beroligede hans sind og satte skub i kreativiteten:
"At bygge ting med [LEGO klodser] var en afslappende, meditativ og kreativ proces, hvor man skulle løse tekniske problemer, der ikke havde noget følelsesmæssigt, sentimentalt indhold. Det var en god måde at flygte fra følelsesmæssigt kaos på. Det var begrænset, hvor mange måder klodserne kunne sættes sammen på, hvilket var opmuntrende."
Her er vores bedste idéer til, hvordan du kan bruge LEGO klodser til at pusle dig til et mere roligt sind.
Læg reglerne fra dig, og byg frit
Ironisk nok er vores hovedregel, at du skal droppe reglerne og følge dine instinkter. Forfatteren George Bernard Shaw sagde: "Vi stopper ikke med at lege, fordi vi bliver gamle. Vi bliver gamle, fordi vi stopper med at lege."
Som voksne sidder vi fast i den tro, at måden, vi underholder os selv på, skal være struktureret. Men som børn har leg ikke noget endeligt mål. Vi legede for at lege. Det er denne formålsløse udforskning, der lader tankerne få frit løb. Så sæt dig ned med en spand klodser, og se, hvad der sker. Det behøver ikke at være perfekt – bare fortab dig i processen, og oplev, hvordan dine tanker falder til ro undervejs. Hvis du har set vores kampagne #RebuildTheWorld , ved du, at de uforudsigelige veje i vores fantasi ofte er de mest interessante.
Oplev det mærkeligt tilfredsstillende
Kan du huske første gang, du mærkede tilfredsstillelsen ved to LEGO klodser, der klikkede perfekt sammen? Eller er du nogensinde blevet mere rolig ved at klikke med din kuglepen? Måske har det at klemme en rullesten i hånden løftet dit humør? Denne mærkeligt rare og tilfredsstillende følelse kan udløses af et dejligt afslappende fidget-legetøj. Hvis du er på udgik efter nye klodser til din samling eller overvejer, hvilke klodser der bedst kan tilfredsstille sanserne, så er der tre ting, du bør kigge efter:
Lyd:
Lyd er et effektivt værktøj til afslapning. Faktisk kan nogle lyde fysisk reducere niveauet af stresshormon (kortisol) i kroppen. The British Academy of Sound Therapy har endda lavet en sang, som skulle kunne sænke blodtrykket. Hvis du vil inkludere lyd i din model, så kig efter dele, der kan klikke, støde sammen eller lave en fælles lyd, når de bevæger sig.
Rund:
Det er videnskabeligt bevist, at runde objekter og former anses for at være afslappende. I en undersøgelse fra 1921, der blev udført den svenske psykolog Helge Lundholm, fik han forsøgspersoner til at tegne streger, der skulle repræsentere følelsesmæssige adjektiver. Når de skulle beskrive ord som "blid" og "opmærksom", tegnede størstedelen af forsøgspersonerne buede streger. Vi ved, hvad du tænker ... LEGO klodser er traditionelt set ikke som sådan ... runde. Men der er dog noget tilfredsstillende ved at lave noget rundt ud af noget, der ikke er rundt. Giver det ikke mening? Se denne kugleformede model fra "The Brickman", og så forstår du helt sikkert, hvad vi mener …
Bevægelse:
Kernen i at pusle med LEGO klodser er bevægelse. Tapper, aksler og koblingsdele kan bruges til at skabe frit bevægelige modeller, der kan formes på enhver måde og nemt pusles med igen og igen. Kun fantasien sætter grænser for at bruge LEGO klodser til at skabe noget mærkeligt tilfredsstillende og beroligende.
Se, hvordan du kan bygge et fidget-legetøj med LEGO klodser
Ha' det sjovt med at bygge!