Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

(0)
Sådan gav LEGO® klodser hunden Gracie nyt liv

Sådan gav LEGO® klodser hunden Gracie nyt liv

Med hunde har du en ven for livet. De er der altid for os, når vi har mest brug for dem, og vi gør vores bedste for at gengælde det. Dette er helt sikkert tilfældet for 15-årige Dylan – en fantastisk dreng, der er frivillig hos Mostly Mutts, et dyreinternat i Kennesaw, Georgia i USA.

"Der er en masse ting, jeg kan lide ved hunde, såsom deres selskab og at de er en slags ven for dig."

En dag kom den nuttede hvalp Gracie, der mangler to forben, ind på internatet. Hun havde alvorligt brug for hjælp.

Til trods for sin unge alder var Dylan fast besluttet på at gøre noget ved sagen.

Han tog sin tænkehat på og indså, at LEGO® klodser kunne være svaret.

"Kørestole til hunde er ekstremt dyre," siger Dylans mor Emily, "og vi tænkte, at med LEGO klodser kunne vi gøre kørestolen større, efterhånden som hun voksede."

Dylan brugte sin kreativitet til et højere formål, arbejdede hårdt på at opfinde en funktionel kørestol af LEGO klodser og tilføjede masser af farve og personlighed til modellen – en omkostningseffektiv løsning, der med tiden kunne gøres større.

"Jeg syntes, det var udfordrende, fordi du skal sørge for, at hvert enkelt element sidder næsten perfekt."

På den måde blev Gracie i stand til at leve videre, og ved hjælp af sin nye kørestol kunne hun igen udforske verden omkring sig. Det var en sejr, der gav pote for både Dylan og Gracie.

"Hvis ikke hun havde fået en kørestol, ville det have været sværere for hende at leve sit liv."

Rednings- og adoptionsinternatet Mostly Mutts arbejder for at mindske antallet af dyr, der aflives på lokale internater i området, og gør alt, hvad de kan for at rehabilitere hunde ved at give dem sundhedspleje, træning og fysisk og følelsesmæssig pleje, indtil de er klar til at få et nyt hjem.

"Hvis Gracie ikke var blevet afleveret på vores internat, ville hun højst sandsynlig være blevet aflivet," siger Dylan.

Med en ægte god gerning og en masse kreativitet formåede Dylan at hjælpe Gracie med at komme på benene igen.

"Det føltes fantastisk, at jeg kunne hjælpe et handicappet dyr og se hende leve et lykkeligere liv."

Gracie blev adopteret, og nu, hvor der er gået et par år, bor hun på en gård med masser af plads til at bevæge sig rundt og med andre hunde, der kan holde hende med selskab.

Dette er blot én hjertevarmende historie fra en dreng, der blot ville hjælpe en pelset ven.

Så næste gang du griber dine LEGO klodser, kan du prøve at forestille dig alle de ting, du kan skabe. Du kan måske hjælpe nogen, ligesom Dylan, der ombygger verden én klods ad gangen ...

Få mere at vide om Rebuild The World