Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
De 7 sejeste LEGO® Ferrari sæt nogensinde

De 7 sejeste LEGO® Ferrari sæt nogensinde

På papiret kunne Ferrari og LEGO Koncernen ikke være mere forskellige. Den ene er en pioner inden for luksuriøs bilproduktion fra Italien, og den anden er dansk og opfinder farverige små klodser, der kan bruges til at bygge næsten alt ...

Dog har vi det til fælles, at vi begge går forrest inden for innovation, høj kvalitet og enestående design. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi har samarbejdet flere gange siden 2004. Fra Maranello til Billund, hjembyen for LEGO Koncernens hovedkvarter, vender den stejlende hest tilbage i form af den superhurtige LEGO® Technic Ultimate Ferrari Daytona SP3 – en af vores mest komplekse superbiler nogensinde.

I anledningen af dens store lancering kigger vi tilbage på nogle af historiens fedeste LEGO Ferrari biler – og vi starter med de nyeste.

Bemærk: Vi susede igennem alle Ferrari-arkiverne udelukkende for fornøjelsens skyld, så de fleste af disse modeller kan ikke længere købes via officielle forhandlere ...

LEGO® Technic Ferrari Daytona SP3

Ferrari Daytona SP3

Average rating4.5out of 5 stars
3499,95 kr.

Nogle biler har bare en helt særlig wow-faktor, og Ferrari Daytona SP3 er én af dem. Måske er det måden, hvorpå den genfortolker elementer fra tidligere Ferrari-racere i en fuldt moderne form.

Og med sin V12-motor med naturlig indsugning var denne superbil simpelthen født til at være inspirationen for vores næste LEGO Technic™ sæt.

Vores klodsbyggede version er (næsten) lige så elegant og sporty som originalen. Den omfatter autentiske detaljer og funktioner såsom sommerfugledøre, der kan åbnes, styring, affjedring for og bag, en realistisk V12-motor med bevægelige stempler og meget meget mere. Det er den perfekte udfordring for erfarne byggere.

Dette er det fjerde sæt, vi lancerer som en del af LEGO Technic™ serien af ultimative bilkoncepter i størrelsesforholdet 1:8. For at skabe så autentisk et bildesign som muligt øgede vi størrelsen på dæk og fælge.

Det er det ultimative samlerobjekt for fans af LEGO klodser og Ferrari, som er på udkig efter en helt særlig udstillingsmodel til deres kontor eller til hæderspladsen derhjemme.

LEGO® Technic Ferrari 488 GTE "AF Corse #51"

2021

Ferrari-entusiaster ved sikkert, at denne bil har kørt sig hele vejen til toppen af podiet i nogle af verdens hårdeste udholdenhedsløb. Modellen omfatter autentiske detaljer fra den ægte vare med imponerende funktioner såsom et fuldt fungerende rat, døre, der kan åbnes, en V8-motor med bevægelige stempler og affjedring både foran og bagtil. Den er sjov at bygge, men den ville også se utrolig imponerende ud som udstillingsmodel på din hylde.

Denne model er det ultimative Ferrari-samlerobjekt, men den er meget mere end det. Hvis du trænger til at slukke for din egen motor og slappe lidt af, så brug dine hænder i stedet, og skab noget episk inden for hjemmets rammer.

Alessandro Pier Guidi, den officielle racerkører for Ferraris Competizioni GT (og som sidder bag rattet på den ægte vare), elsker den også ...

LEGO® Speed Champions 1970 Ferrari 512 M

2022

Udgår snart

1970 Ferrari 512 M

219,95 kr.
Ikke på lager

Dette set er ideelt til fans af racerbiler. Hyld en ikonisk racerbil, 1970 Ferrari 512 M, som er berømt for sin ærefrygtindgydende ydeevne og episke resultater på racerbanen. Byg denne realistiske (og meget mindre) version til enten leg eller udstilling, og nyd alle de autentiske detaljer, imens du bygger.

Designerne havde stort fokus på bilens ydre og på at genskabe dens elegante linjer og aerodynamiske design.

Den omfatter også en Ferrari-racerkører med køredragt og hjelm.

LEGO Creator Ferrari F40

2015

Eftersom F40 er en favorit blandt Ferrari-fans og en af de mest ikoniske superbiler, Maranello har lavet, gav det rigtig god mening for os at lave en gengivelse i LEGO klodser (og du er heldig, hvis du nåede at få fingrene i den).

Den elegante model blev lanceret i 2015 og omfattede en bagsmæk med udsugning, der kunne løftes og dermed afsløre den detaljerede V8-motor, samt en hækspoiler, vippeforlygter og en motorhjelm med bagagerum. Bilens døre kunnes åbnes for at vise det autentiske interiør med de karakteristiske røde racerbilsæder og et rat med Ferraris logo.

1158 elementer skulle klikkes sammen, og så var den klar. Din helt egen F40 – for vi er ikke alle så heldige, at vi kan eje den ægte vare.

*Dette produkt er udgået

LEGO® Racer Ferrari FXX

2008

FXX er en højtydende racerbil, der kun bruges til racerløb. Den er kendt for dens sporty hvide stribe, som går tværs over motorhjelmen. Eftersom den ægte vare ikke er skabt til køre på veje, kunne dens LEGO klodsversion (lovligt) placeres i en Ferrari-fans hjem i stedet.

LEGO sættet af den rigtige FXX efterlignede racerbilen til punkt og prikke: karosseriets detaljer, motoren med 800 hk, de imponerende saksedøre, en motorhjelm, der kan åbnes, et fuldt udstyret interiør med logo på rattet og sæderne samt realistiske hjul med et iøjnefaldende rødt omrids – præcis som den rigtige racerbil.

*Dette produkt er udgået

LEGO® Racer Ferrari 599 GTB Fiorano

2007

LEGO Ferrari 599 GTB Fiorano sættet bød på et mere "afklædt" samlerobjekt til fans af Ferrari – og den havde intet at skjule. Modellen blev designet uden karosseri for at afsløre det detaljerede chassis – så vores halvnøgne version af denne episke grand tourer skilte sig tydeligt ud fra dens klodsbyggede søskende. Du spørger måske hvorfor.

Den virkelige 599, som blev lanceret i 2007, var den første Ferrari GT, der introducerede en ny form for teknologi inden for aluminiums-chassiser. Vores LEGO sæt var i allerhøjeste grad en hyldest til dette, fordi som vi alle ved, er det ikke kun det ydre, der tæller – især når det kommer til superbiler.

*Dette produkt er udgået

LEGO® Ferrari F1 Racer

2006

Føler du dig som en del af de italienske tifosi? Så vil du sætte pris på denne LEGO Ferrari Formel-1 racerbil, der blev lanceret i 2006. Dette sæt var en af de største LEGO Ferrari modeller nogensinde med en længde på 61 cm og havde en omhyggelig sans for detaljer i forhold til struktur og udseende.

De fede funktioner omfattede fungerende affjedring, et rat, der snildt kunne dreje forhjulene og tolv bevægelige stempler i motoren. Scuderia-racerbilen ræsede hele vejen fra YAS Marina Circuit til Silverstone-banen, og LEGO Racer versionen af den ægte vare kunne begejstre enhver fan af F1 og motorsport generelt.

*Dette produkt er udgået

Vil du se mere? Se nogle af vores andre sæt af LEGO superbiler

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!