Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Derfor vil motorcykelfans elske den nye LEGO® Technic Yamaha MT-10 SP

Derfor vil motorcykelfans elske den nye LEGO® Technic Yamaha MT-10 SP

Det er nok ingen overraskelse, at vores LEGO® designere virkelig elsker en udfordring. Uanset om handler om at gøre sæt større eller mere realistiske, er de vilde med hele tiden at flytte grænserne for, hvad et LEGO sæt kan være.

Så da vi besluttede at lave et nyt LEGO Technic sæt baseret på motorcyklen Yamaha MT-10 SP, ville vores designere prøve noget helt nyt.

Yamaha MT-10 SP er trods alt en banebrydende motorcykel. Den er et flagskib i MT-serien, kendt for sit markante udtryk, sin manøvredygtighed og sin "hypernaked" styling.

Som hyldest til denne exceptionelle motorcykel ville vi gerne lave et sæt med en mere detaljeret motor og en af de teknisk mest komplicerede gearkasser, vi nogensinde har skabt.

Det var en udfordring, som designer Lars Thygesen, der har arbejdet for LEGO Koncernen i over 30 år og selv er motorcykelentusiast, greb med kyshånd.

Nøjagtig realisme kræver nye elementer

"Vi vidste, at vi gerne ville lave en gearkasse, der er realistisk og fungerer på samme måde som en rigtig gearkasse i en motorcykel", siger Lars. "Til det formål designede vi en række nye elementer".

"Gearkassen omfatter fire nye elementer. Den ene af dem kalder vi en geartromle. Der er også en skraldetromle, som ligner et tandhjul opdelt i otte. Så er der en skiftegaffel og en gearskiftering".

Det er altid spændende at opfinde nye elementer, men det medfører også udfordringer, især når man designer et nyt sæt.

"Når man udvikler nye elementer, samtidig med at man designer sættet, er det lidt som at bygge en båd, mens man sejler i den!”, siger Lars med et smil.

Men det handler ikke kun om realisme – sættet har også en imponerende størrelse.

LEGO Technic sættet Yamaha MT-10 SP er i størrelsesforholdet 1:5, og dermed deler det førstepladsen for den skalamæssigt største LEGO Technic motorcykel, vi har bygget, sammen med LEGO Technic BMW M 1000 RR.

Hvis du er interesseret i det sæt, kan du læse mere her: Sådan lavede vi den virkelighedstro LEGO Technic udgave af BMW M 1000 RR ...

Størrelsen og den høje kompleksitetsgrad gør dette sæt ideelt til byggere, som godt kan lide at teste sig selv.

"Det er virkelig en udfordring", tilføjer Lars. "Alle de bevægelige mekaniske dele er skjult. Når modellen er færdigbygget, dækker det udvendige design for motoren, så man ikke kan se, hvad der foregår indeni".

Det er selvfølgelig totalt cool at have en superflot model af motorcyklen stående på hylden, men vi ved også godt, at fans gerne vil se, hvordan deres kreation fungerer indvendigt. Det fandt vi heldigvis en teknologisk løsning på.

Sættet er designet til at være fuldt kompatibelt med LEGO Technic AR-appen, så byggere kan se ind i den færdige model. Dermed kan motorcykelfans og nybegyndere få indblik i den teknik, der er anvendt, og så gør det selvfølgelig også bare det hele lidt ekstra sjovt.

Én app. Tre unikke tilstande.

"Appen er beregnet til sættet", siger Ann Karring, Interactive Play Designer ved LEGO Koncernen. "Den er gratis at downloade, og så kan man vælge mellem forskellige oplevelser".

"I appen er der tre tilstande", forklarer Ann. "Den første tilstand handler om den ægte Yamaha-motorcykel og gør det muligt at køre en tur i en cyberpunk-verden. Du får gashåndtaget op på skærmen, og så kan du se motorcyklen accelerere, du kan holde øje med omdrejningstallet, og du kan høre motoren gasse op".

"Den anden tilstand går dybere ned i LEGO sættet. Den er designet til at give dig et røntgenbillede af motorcyklen, så du kan få et kig ind i gearkassen og se elementerne og deres samspil".

For at se, hvordan dit sæt fungerer indvendigt, skal du bare rette kameraet på din enhed mod modellen, så viser appen dig i realtid på skærmen, hvordan den virker.

"I den sidste tilstand kan du placere en 3D-model af Yamaha MT-10 SP derhjemme", fortsætter Ann. "Du kan tage et billede af den, se hvordan den ville se ud, og du kan endda vælge at udskifte den med LEGO modellen, så du kan se modellen i fuld størrelse i stuen".

Uanset hvilken tilstand du foretrækker, er appen perfekt sammen med denne model og kan hjælpe dig med at lære mere om virkelighedens motorcykel.

En udfordrende model til Yamaha-fans

LEGO sættet Yamaha MT-10 SP er komplekst, teknisk præcist og teknologisk innovativt og rummer dermed alt det, som Technic-fans elsker. Uanset om du er mangeårig fan af Yamaha og motorcykler, eller du er på udkig efter din næste udfordring, er dette sæt lige noget for dig.

Så start motoren, sæt hjernen i gear, og gå i gang med en udfordrende og berigende ny model.

YAMAHA, the Tuning Fork Mark, and likeness of the vehicle are properties of Yamaha Motor Co., Ltd. and are used with permission of Yamaha Motor Co., Ltd.

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!