Hvem er din vigtigste, mest pålidelige og mest trofaste følgesvend i LEGO® Fortnite® Odyssey? Dit værktøj! Din økse, hakke og skovl er praktisk udstyr, der er vigtigt for, at du kan samle de materialer, du skal bruge til at forbedre dine evner og udforske din verden endnu mere.
Undervejs skal du opgradere dem for at gøre dem mere robuste og stærke. Det kræver en masse materiale at opgradere dit værktøj, og for at samle materiale skal du – nemlig, du har gættet det! – bruge dit værktøj. Og sådan er det hele så fint forbundet.
Lad os kigge på opgraderinger af værktøj i LEGO Fortnite Odyssey, finde ud af, hvad du skal bruge til hver opgradering, og forklare, hvad de kan!
Common Forest Axe
Du kan bruge øksen Forest Axe til at fælde træer og buske og samle træ. Du starter med at have den i Common-versionen, hvor den kun kan fælde de almindelige træer i oververdenen og i hulerne.
Uncommon Forest Axe
For at låse op for den forbedrede Uncommon Forest Axe skal du have opgraderet din Crafting Bench én gang, og du skal bruge 3 knogler og 3 træstave til opskriften. Du får knogler ved at besejre de skeletter, der kommer frem om natten, og du skal lægge træ i et savværk (Lumber Mill) for at lave træstave (Wooden Rods).
Uncommon Forest Axe kan bruges til at hugge knuderod (Knotroot) løs, som findes i huler.
Rare Forest Axe
Rare Forest Axe kræver, at din Crafting Bench bliver opgraderet endnu engang, samt 5 slebent rav (Cut Amber) og 3 knuderodsstave (Knotroot Rods). Ligesom før kan knuderodsstave laves med din Lumber Mill, men slebent rav skal laves med en ædelstensskærer (Gem Cutter). Du kan finde uslebent rav (Rough Amber) i Dry Valley-biomerne, hvor det vokser i store klumper på klippesider.
Rare Forest Axe kan bruges til at udvinde flekstræ (Flexwood), som findes inde i kaktusser i ørkenen.
Epic Forest Axe
Den sidste opgradering, Epic Forest Axe, kræver en sidste opgradering af Crafting Bench, 3 kobberbarrer (Copper Bars) og 3 knuderodsstave. Kobberbarrer laves i en Smelter, og du skal til lavahulerne for at finde materialerne til at lave den. Det er meget heldigt, for det er også der, du finder kobber.
Epic Forest Axe kan fælde frostfyrretræer (Frostpine) i kortets kolde områder – Frostlands-biomerne.
Common Pickaxe
Hakken laver sten om til granit, som bruges til nærmest alt det, du bygger og fremstiller i starten af spillet – lige fra værktøj til huse og alt derimellem. Men den bliver ved med at være nyttig – selv sent i spillet skal du bruge granit til at bygge med! Til at starte med kan hakken i Common-versionen kun ødelægge grå sten.
Uncommon Pickaxe
Du skal opgradere til Uncommon Pickaxe, når du begynder at udforske huler, da de er fulde af sten, der kræver en hårdere hakke. For at få en Uncommon Pickaxe skal du bruge en opgraderet Crafting Bench, 3 knuderodsstave og 3 knogler. Du kan samle knogler ved at besejre skeletter, og knuderodsstave får du ved at samle knuderod i huler og bruge et savværk til at forarbejde det. Knuderod kan kun hugges med en opgraderet økse – Uncommon Forest Axe – så den er du nødt til at lave, inden du laver din Uncommon Pickaxe.
En Uncommon Pickaxe kan bruges til at udvinde marmor og uslebent rav.
Rare Pickaxe
For at få en Rare Pickaxe skal din Crafting Bench opgraderes endnu engang, og du skal derudover bruge 3 flekstræsstave (Flexwood Rods) og 3 sandkløer (Sand Claws). Du kan få flekstræ ved at bruge Rare Forest Axe til kaktusser i de ørkenlignende Dry Valley-biomer. Sandkløer får du ved at besejre ulve i ørkenbiomerne. De er svære at besejre, så husk at opgradere dine våben først!
En Rare Pickaxe kan bruges til at udvinde kobber, obsidian og uslebne rubiner.
Epic Pickaxe
Den sidste opgradering, Epic Pickaxe, kræver en fuldt opgraderet Crafting Bench, 8 obsidianplader og 5 frostfyrsstave. Du skal have opgraderet din Forest Axe til en Epic Forest Axe for at kunne fælde frostfyr i kortets isområder – Frostlands-biomerne – og derefter tage til lavahulerne i de ørkenlignende Dry Valley-biomer for at udvinde obsidian, som du omdanner til obsidianplader med en stenknuser (Stone Breaker).
Hakken Epic Pickaxe kan bruges til at grave efter jern, malakit og uslebne safirer.
Opgraderinger af skovlen
Skovlen er dit mindst vigtige værktøj, men den kan være meget brugbar. Med hver opgradering kan den grave hurtigere, får øget holdbarhed, giver dig mere jord pr. skovlfuld og kan grave efter sjældnere elementer såsom frø.
Skovlen kan bruges til at finde jord, som primært bruges til at dyrke planter. Det er en meget vigtig del af LEGO Fortnite Odyssey-spilmiljøet, da du ikke kan klare dig længe uden mad.
Det er meget enkelt at opgradere skovlen, men det kræver en masse materialer:
- Uncommon Shovel – 3 knuderodsstave, 1 planke
- Rare Shovel – 8 kobberbarrer
- Epic Shovel – 8 jernbarrer
Hvad med holdbarheden?
Hvert stykke værktøj har en holdbarhedsmåler, som det er vigtigt at holde øje med. Hvis den går i nul, går værktøjet i stykker. Det er ikke muligt at reparere værktøj, så det er bedst enten at gemme dit opgraderede værktøj, til du virkelig får brug for det, eller at lave lidt ekstra, inden du tager på eventyr.
Hvilket værktøj skal jeg opgradere først?
Det er nemt – din Forest Axe. Den opgradering er nødvendig, for at du kan samle de materialer, du skal bruge til de andre opgraderinger.
Hvad med våben?
Der findes på nuværende tidspunkt fire typer våben: sværd, armbrøst, jagtdolk og dynamit.
Sværdet kommer du til at bruge mest, da det giver dig mulighed for at komme tæt på fjenderne, og det tilføjer mest skade. For hver opgradering kan sværdet gøre større skade.
Armbrøsten kan bruges til at angribe fjenderne på afstand, så du er i sikkerhed for deres angreb, men den kræver pile, som du enten skal lave selv eller samle op fra fjender, du har besejret. Når armbrøsten bliver opgraderet, påfører den også mere skade.
Jagtdolken bruges til at angribe fjender i nærkamp, og den er mere effektiv, når fjenderne bliver distraheret! For hver opgradering kan den påføre større skade. Til sidst er der dynamit, som påfører rigtig stor skade, men som selvfølgelig er ekstremt farligt at være i nærheden af. Det er også dyrt at lave. Du kan til gengæld bruge dynamit til at udvinde ressourcer hurtigt, mens du undgår, at dit værktøj tager skade.
Nu hvor du ved, hvordan du opgraderer dit værktøj, er du klar til at tage på eventyr i vildmarken!