LEGO® Insiders: Få Indgangsportal med kvalificerende køb*Læs mere

LEGO® Insiders: Få Indgangsportal med kvalificerende køb*Læs mere

(0)
Sådan blev DC-kunstneren Jim Lees superheltetegninger til LEGO® Art

Sådan blev DC-kunstneren Jim Lees superheltetegninger til LEGO® Art

Der er ikke mange mennesker i verden, som kan sige, at de har skabt kunst til de kendte DC-tegneserier.

Men én af de personer er Jim Lee, Publisher og Chief Creative Officer hos DC Comics.

Jim Lee er en legende i tegneserieverdenen og generelt en superfin fyr.

Han har taget tegneseriefans med ind i en helt ny verden med sit bidrag til Batman™-universet. Det har dog også været en kilde til enorm glæde for ham selv.

"Det var en fantastisk mulighed for at slippe væk fra den daglige stress ved at være i en anden kultur. Bare at sætte sig ned og tegne en verden fuld af superhelte."

Vi var så heldige at få lov til at tale med ham og ikke mindst den meget anerkendte farvelægger inden for tegneserieverdenen, Alex Sinclair.

Sammen har de skabt de originale illustrationer til LEGO® Art, og vi har snakket med dem om livet, superhelte og, naturligvis, det imponerende LEGO sæt. Du kan lytte til hele samtalen her.

Se selv

Se videoen, og opdag alle mulighederne i vores 3-i-1 LEGO® Art Jim Lee Batman™-kollektion!

En barndomsinteresse

Jim Lees interesse for at tegne startede tidligt.

"Jeg har altid følt mig draget af tegneserier. Da min familie immigrerede til USA, kunne jeg ikke tale engelsk, så tegneserier var en fantastisk måde for mig at blive underholdt på uden at forstå alle ordene," forklarer den amerikanske kunstner, der har rødder i Korea.

"Jeg kunne bare kigge på billederne for at forstå historien."

Nogle af de helt store inspirationskilder i hans ungdom var kunstnere som Frank Miller, George Perez og John Byrne.

Hvis du er ny i tegneserieverdenen, anbefaler Jim Batman: Hush™ som et godt sted at starte.

"Det er en god introduktionshistorie, da den er nogenlunde komplet. Og vi forklarer, hvem der er hvem – en slags greatest hits af Batman-skurke."


De helt rigtige figurer

Det er lige meget, om du er fan af superhelte eller superskurke – det nye LEGO Art byggesæt kan blive til en af tre ikoniske tegneseriefigurer: Batman, Harley Quinn™ og Jokeren.

Hvordan blev figurerne udvalgt til LEGO sættet?

"Man er nødt til at have Batman og Jokeren ... og så brugte vi noget tid på at snakke om, hvem den tredje karakter skulle være."

"Vi ville også gerne have nogle forskellige udtryk," fortæller Jim.

I sidste ende var det oplagte valg Jokerens kaotiske medsammensvorne og ekskæreste, Harley Quinn.

"En figur, der godt nok ikke har nogen superkræfter, men stadig har en utrolig indre styrke og gennemslagskraft," siger Jim.

For Alex Sinclair har Harley en helt særlig plads i hans hjerte. Han arbejdede på den allerførste række af Harley Quinn-tegneserier i starten af nullerne og har endda opkaldt sin yngste datter efter hende.

Hvis du køber tre LEGO sæt, kan du udstille de tre karakterer side om side og få et imponerende kunstværk. Meget cool.

Flere års teamwork

Bonusinfo: Hvis du ejer to LEGO® sæt, kan du bygge endnu et originalt Jim Lee-design af de ikoniske kærester, Batman™ og Catwoman™

Jim Lee synes, det er sjovest at skabe forsider til tegneseriehæfter.

"Det er det første indtryk, folk får af værket ... og det er dit job at fange deres opmærksomhed, når de går forbi rækken af hæfter i butikken."

Alex Sinclair gør Jims kunst levende gennem farver – et samarbejde, der har varet i 29 år.

Han siger, at Jims superkraft må være "hans fantastiske evne til at tegne lige præcis det, han har lyst til. Og derudover er han en generøs kunstner ... han henter nye talenter ind og hjælper andre kunstnere med at udvikle sig."

Dette LEGO® sæt kan bygges på tre forskellige måder, men flere sæt giver flere muligheder. Hvis du ejer tre sæt, kan du bygge dette særlige Jim Lee-portræt af Batman

Da vi spurgte Jim om Alex, sagde han, "I mit hoved har jeg en idé om, hvordan det ser ud i farver, men så laver han [Alex] altid noget endnu mere spektakulært og smukt, og endda under pres."

Dette projekt var ingen undtagelse. De var dog nødt til at overvinde nogle nye udfordringer, da de skulle arbejde med et LEGO sæt.

Tegninger til et LEGO sæt

"Vi har vores stil, og hvordan omsætter man den ved hjælp af de her parametre, samtidig med at det visuelt skal se cool ud og stadig kunne genkendes som vores værk – det var en stor udfordring," siger Jim.

"Først og fremmest handlede det om, at vi skulle tænke i et andet medium. Og det kvadratiske format var noget af det, vi tænkte mest over."

De skulle finde en måde at lade figurernes personlighed skinne igennem på, selvom de var nødt til at beskære billederne tæt på ansigterne.

"Jokeren var nok den nemmeste, fordi han er så let genkendelig." Man kan bare nøjes med øjnene, og så ville man sikkert stadig vide, hvem det er," siger Jim.

Alex stod også over for en udfordring. Normalt arbejder han med en masse forskellige farver. "Det var min største udfordring – at skabe den dybde, jeg er vant til, men med en meget begrænset palet."

Fra tegninger til færdige modeller

Hvordan blev tegningerne så vakt til live? Den del tog den dygtige LEGO designer Kitt Kossmann sig af. Hun arbejdede sammen med Jim og Alex om at lave tredimensionelle modeller af deres kunst.

"Vi kunne se, at hver mosaik var vigtig ... det var fascinerende at se hendes stil, og hvordan hun omsatte tegningerne til LEGO stilen," siger Jim.

"Jeg blev meget imponeret over, hvor utrolig tæt på vores tegninger, det endelige produkt er ... det ligner faktisk en Jim Lee-tegning," siger Alex.

Batman er kendt over hele verden og binder flere generationer sammen gennem tegneserier, film og meget andet. Selvom han er en fiktiv figur, minder han os alle om alt det gode, der findes i verden.

Eftersom Batmans ærkefjende kan bygges som en anden modelmulighed, kan dette LEGO Art sæt repræsentere en symbolsk kontrast mellem retfærdighed og kaos – et enestående samlerobjekt, som DC-fans kan være stolte over at udstille. Til de eksklusive portrætter hører også en signaturmosaik med Jim Lees navn, som dermed kan få en fremtrædende plads i dit hjem.

Hvis du er interesseret i at høre mere, kan du finde hele interviewet med Jim Lee og Alex Sinclair her.

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!