LEGO® Insiders-gave ved køb for 1.590 kr. eller mere*Læs mere

LEGO® Insiders-gave ved køb for 1.590 kr. eller mere*Læs mere

(0)
De mest elskede Star Wars™ karakterer

De mest elskede Star Wars™ karakterer

Der er så mange karakter fra hele galaksen, at det er svært at vælge vores favoritter. Men her er nogle af de mest elskede karakterer fra serien.

Darth Vader/Anakin Skywalker

Det er svært at nævne en mere ikonisk Star Wars™ karakter end selveste Darth Vader. Kombinationen af hans karakteristiske sorte hjelm, dybe, rungende stemme og den berømte temamusik (The Imperial March) gør ham til en imponerende og uforglemmelig figur. Han er skurken, som man simpelthen ikke kan lade være med at elske.

Han var ikke oprindeligt medlem af den mørke side. I forgængertrilogien, der starter med Star Wars: Den usynlige fjende møder vi Anakin Skywalker, en ung dreng med kærlighed til podracere og en stærk forbindelse til kraften. Under sin opvækst står han over for mange svære valg – valg, der i sidste ende leder ham til den mørke side.

Hyld en af de mest berømte Sith-fyrster i galaksen med LEGO® Star Wars-sæt til samlere. LEGO Star Wars Darth Vaders hjelm (75304) er et detaljeret byggeprojekt, der hylder alle de dystre detaljer på Darth Vaders ikoniske sorte hjelm. Den har desuden sin egen udstillingsstand og navneplade.

Genskab en berømt scene fra Star Wars: Et nyt håb med dioramaet Overtagelsen af Tantive IV™ (75387). Dette detaljerede sæt er en model af gangen inde i Tantive IV, hvor Darth Vaders stormtropper kæmpede mod kaptajn Antilles' soldater fra oprørsflåden. Dette diorama indeholder håndtag til at "sprænge" døren op og vælte karakterer og koblingsklodser til at tilføje et andet 75387-sæt (sælges separat) for at udvide gangen. Med minifigurer af Darth Vader, kaptajn Antilles, 2 stormsoldater og 2 soldater fra oprørsflåden kan du bygge den perfekte model af dette ikoniske slag.

Overtagelsen af Tantive IV™

Average rating4out of 5 stars
Price499,95 kr.

Darth Vaders™ hjelm

Average rating4.5out of 5 stars
Price699,95 kr.

Luke Skywalker

Hvad ville Star Wars™ være uden Luke Skywalker? Luke voksede op som en ung fugtfarmer på ørkenplaneten Tatooine, boede hos sin onkel og tante og nød at rode med maskiner. Det var ikke før, den mystiske Jedi-mester Obi-Wan Kenobi besøgte dem, han fik en fornemmelse af sin fortid … eller hvordan hans fremtid kunne se ud.

Med hjælp fra Jedi-mestrene Obi-Wan Kenobi og Yoda bliver Luke sammen med sine venner Han Solo, R2-D2, C-3PO og sin søster Leia en del af oprørsalliancen og tager ud på en rejse for at udleve sin skæbne som Jedi-ridder og genoprette balancen for kraften.

Vær med til at fejre Lukes sejr i slutningen af Star Wars: Et nyt håb med sættet LEGO® Star Wars Oprørsbasen på Yavin 4 (75365). Dette sæt til Star Wars-fans fra 8 år er fyldt med autentiske detaljer som f.eks. et kommandorum, briefingrum til piloterne, 2 drejelige knopskydere og meget mere. Børn kan genskabe den sidste scene i filmen ved at overrække medaljer til minifigurer af Luke Skywalker og Han Solo på scenen til medaljeceremoni. Dette sæt indeholder 10 minifigurer og to LEGO droidefigurer og er fyldt med muligheder for kreative rollelege – enten til at udspille yndlingsscener fra filmen eller finde på dine egne galaktiske eventyr.

Prinsesse Leia

Prinsesse Leia Organa er en sej kæmper, talentfuld diplomat og dynamisk leder og uden tvivl en af de mest elskede Star Wars™ karakterer. Prinsesse Leia er datter af Anakin Skywalker og Padmé Amidala og tvillingesøster til Luke Skywalker, og hun er en vigtig aktør i oprøret mod Imperiet. Leias oprindelige rolle i oprøret var som Bail Organas adopterede datter og prinsesse på planeten Alderaan, men hun udviklede sig til at være en af oprørsalliancens mest magtfulde ledere og blev general i modstandsbevægelsen, som aldrig opgav kampen mod det onde.

Genskab et af Leias mest spændende øjeblikke fra Star Wars: Jedi-ridderen vender tilbage med sættet LEGO® Star Wars Diorama med speederjagt på Endor™ (75353). Den bygbare model af den spændende jagt på skovmånen Endor viser minifigurer af Luke og Leia, der jagter en minifigur af en spejdersoldat på speedercykler gennem klodsbyggede træer. Sættet indeholder en udstillingsstand med 40-års jubilæumslogoet for Star Wars: Jedi-ridderen vender tilbage på en infoplade og en anden infoplade med et citat fra Luke: "Quick! Jam their comlinks. Center switch!" Dioramaet er et musthave for prinsesse Leia-fans.

Han Solo

Pilot. Smugler. Helt. Scruffy-looking Nerf Herder (opblæst, lurvet nerfhyrde).

Han Solo er en af de mest ikoniske karakterer i Star Wars™ galaksen og kendt for sin skurkagtige attitude og sine fremragende flyvefærdigheder. Han bliver introduceret i Star Wars: Et nyt håb, og han bliver betalt for at smugle Luke Skywalker og prinsesse Leia Organa i sit rumskib, Tusindårsfalken (også kaldet "fastest hunk of junk in the galaxy"). Men gennem hele serien viser Han sig at være en sand helt, som spiller en afgørende rolle i oprørsalliancens kamp mod Darth Vader og Imperiet og i sidste ende hjælper med at bringe frihed til galaksen i Star Wars: Jedi-ridderen vender tilbage.

Vis din kærlighed til smugleren med sættet LEGO® Star Wars Tusindårdsfalken (75375). 2024's nye model af det berømte rumskib markerer 25-års jubilæet for LEGO Star Wars og er et ægte samlerobjekt til enhver Star Wars-fan. Den mellemstore model er en iøjnefaldende udstillingsgenstand fyldt med autentiske detaljer som cockpittet, motoren i bagenden og kanonerne. Det er et sæt, der med sin dynamiske placering på den bygbare stand, navnepladen og den særlige LEGO Star Wars 25-års jubilæumsklods ikke kan undgå at vække glæde hos fans af Han Solo og hans rumskib.

Chewbacca

Ingen liste over elskede Star Wars™ karakterer ville være komplet uden at nævne alles yndlings-wookiee, Chewbacca. Chewbacca (eller "Chewie" blandt venner) er høj, behåret og kendt for sin karakteristiske knurren som Han Solos loyale andenpilot og en modig og sand ven af oprørsalliancen. Men lad ikke hans lodne ydre narre dig – han er også en stærk og formidabel kæmper.

Lav din egen klodsbyggede wookiee med bygge- og udstillingsfiguren LEGO® Star Wars Chewbacca™ (75371). Denne imponerende model består af 2.319 dele og er over 46 cm høj. Den har Chewbaccas ikoniske brune pels, et patronbælte og en kæmpe bowcaster. Vis det endelige produkt frem på en udstillingsstand med en signaturplade med oplysninger om wookieen. Sættet indeholder også en LEGO minifigur af Chewbacca med knopskydende bowcaster.

R2-D2 og C-3PO

Denne dynamiske droideduo har været på utallige eventyr sammen gennem hele Star Wars™ sagaen. C-3PO, som oprindelig blev bygget af reservedele af en ung Anakin Skywalker, er en protokoldroide, som er flydende på over 6 millioner kommunikationsformer. R2-D2 er en astromech-droide, som primært kommunikerer med klik og bip (og af og til et skrig). Deres venskab er et af de mest elskede aspekter af Star Wars-sagaen.

Byg en sjov udstillingsmodel af en af de mest elskede karakterer i Star Wars-galaksen med sættet LEGO® Star Wars R2-D2™ (75379). Når samlerfiguren er bygget, er den 25 cm høj og har et 360-graders drejeligt hoved, et ben, der kan tages af, samt et periskop og ekstra værktøj, der kan monteres. Færdiggør dette imponerende Star Wars-samlerobjekt med R2-D2-faktapladen og ekstra minifigurer af Darth Malak og LEGO figuren af R2-D2.

Yoda

Yoda var en legendarisk Jedi-mester og tidligere leder af Jedi-rådet. Han var lille, men meget kraftfuld, trænede som Jedi-ridder i over 800 år og var en frygtindgydende trussel med et lyssværd, og når han brugte kraften. Han var også en god mentor for Obi-Wan Kenobi og Luke Skywalker og lærte dem vigtigheden af tålmodighed, selvkontrol, og hvordan man modstår fristelsen fra kraftens mørke side.

Børn fra 8 år kan lege med denne kraftfulde Jedi-mester med Yodas™ jedi-stjernejager (75360), som er genskabt med LEGO® klodser. Fra Clone Wars indeholder dette sæt 2 fjederbetjente skydere, justerbare vinger, LEGO minifigur af Mester Yoda og en R2-D2-figur. Dette lille Star Wars™ sæt er perfekt som gave til jul, fødselsdag eller når som helst til unge fans af Star Wars. Børnene kan sætte gang i sjov actionfyldt leg, mens de genskaber de mange kampe fra Clone Wars.

Grogu og Mandalorianeren

Efter Det Galaktiske Imperiums fald var Din Djarin, som også kaldes Mandalorianeren, en ensom dusørjæger, der rejste rundt i galaksen og tog på missioner. Men efter mødet med den mystiske, men nuttede Grogu ændrer hans liv sig dramatisk. Grogu blev hurtigt en fanfavorit og dannede et dybt bånd til Mandalorianeren.

Kryds galaksen i LEGO® Star Wars™ Mandalorianerens N-1-stjernejager (75325). Genskab ikoniske øjeblikke fra Star Wars: The Book of Boba Fett™ med denne LEGO klodsmodel, der er bygget til mange timers action. Sættet indeholder fire karakterer – Mandalorianeren, Grogu, Peli Motto og en BD-droide. Star Wars-rumskibet indeholder sjove detaljer som et minifigurcockpit, passagerplads til Grogu (selvfølgelig), et lille lastrum, en fjederbetjent skyder og realistiske detaljer.

Ahsoka Tano

Ahsoka Tano har medvirket i mange af Star Wars™ filmene. Fans har set hende udvikle sig fra at være en fræk og impulsiv Padawan til at være en modig leder. Fra at kæmpe i klonkrigene med Anakin og Obi-Wan til at overleve en kamp med Darth Vader har hendes mange eventyr slået hendes status som fanfavorit fast. Hendes unikke udseende, imponerende kampevner og karakteristiske personlighed betyder, at mange fans hævder, at hun er en af de mest kraftfulde karakterer i Star Wars-galaksen.

Unge Jedi-riddere kan skabe deres egne eventyr med det knopskydende sæt LEGO® Star Wars Ahsoka Tanos T-6 jedi-færge (75362). Få luft under vingerne med et actionfyldt sæt, der indeholder justerbare elementer, så børnene nemt kan udspille deres egne historier. Dette lille sæt indeholder også 4 LEGO Star Wars-minifigurer – Ahsoka Tano med 2 lyssværd, Sabine Wren med 2 blastere, professor Huyang og Marrok.

Boba Fett

Han er hensynsløs, han er effektiv, og han er den største dusørjæger i galaksen. Boba Fett, som er en klon af den berømte Jango Fett og opdraget af ham som hans søn, er en af de farligste karakterer i Star Wars™ galaksen. Han var en af de seks dusørjægere, som Darth Vader samlede og lovede en stor belønning, hvis de fangede besætningen på Tusindårsfalken. Med sin specialtilpassede mandalorianske rustning, dødbringende våben og morsomme citater er han i den grad blevet en fanfavorit.

Denne actionfyldte LEGO® Star Wars Boba Fett™ kamprobot (75369) er den perfekte gave til fans af den berømte dusørjæger. Denne bevægelige robotdragt er designet til at blive bygget hurtigt, så børnene kan komme i gang med at lege. Den har en holder til hans blasterriffel, gribehænder til at holde den store knopskydende blaster og en stor jetpack med knipseskyder. Robotdragten har et cockpit, som kan åbnes, så LEGO minifiguren af Boba Fett kan sidde i det – minifiguren har endda sin egen jetpack.

Obi-Wan Kenobi

Fra filmene til den seneste Disney+ serie spiller Obi-Wan Kenobi en vigtig rolle i Star Wars™ sagaen. Han er kendt for at være den dygtige Jedi-mester, der trænede Anakin Skywalker, som senere blev til Darth Vader, på trods af Obi-Wans vejledning. Han blev også mentor for mange andre legendariske Jedi-riddere som f.eks. Luke Skywalker og Leia. Når han ikke havde travlt med at træne den næste generation af Jedi-riddere, sørgede han for at opretholde fred og retfærdighed i galaksen.

Du kan bygge og udstille en af de mest ikoniske Star Wars-duoer med LEGO® BrickHeadz™ Star Wars Obi-Wan Kenobi™ og Darth Vader™ figurerne. Genoplev de dramatiske scener fra filmene med dette kreative byggelegetøj til Star Wars-fans fra 10 år. Når figurerne er bygget, er de over 8 cm høje, hvilket gør dem til fine udstillingsmodeller på en hylde, et skrivebord eller et skab.

Darth Maul

Darth Maul er en af de mest genkendelige Sith-fyrster i galaksen takket være hans unikke røde hud og sorte Natbrødre-markeringer. Han var mest kendt som Darth Sidious' lærling – den mørke Sith-fyrste og kejser af Det Galaktiske Imperium. Darth Maul var ekspert i kamp med melee-våben og lyssværd, og han var fuldt dedikeret til kraftens mørke side. Fans har argumenteret for, at han er en af de bedste skurke i Star Wars™ universet på grund af hans utrolige hævngerrighed, hans karakters udvikling gennem franchisen og hans imponerende lyssværdsdueller.

Hyld denne ikoniske skurk fra Star Wars: Den usynlige fjende med den nye samling LEGO® Star Wars BrickHeadz™ Den usynlige fjende (40676). Skab en bygbar figur af Darth Maul med et rødt lyssværd med dobbeltklinge, samt figurer af en ung Anakin Skywalker, dronning Amidala, Qui-Gon Jinn, Jar Jar Binks og kaptajn Panaka.

Der er hundredvis af karakterer i Star Wars™ universet. Følgende er værd at nævne:

  • Ewokkerne fra Star Wars: Jedi-ridderen vender tilbage for at være en imponerende hær, der kan bekæmpe Imperiets stormsoldater, men ser søde ud, mens de gør det.
  • Rey er elsket for sin robusthed gennem hele livet og for at være en enerådig, loyal Jedi-ridder.
  • Og endelig er der BB-8, den bedårende astromech-droide, som bar på et vigtigt spor til Luke Skywalkers placering i fortsættelsestrilogien.