Få rabat med vores medlemstilbudTil butikken

Få rabat med vores medlemstilbudTil butikken

(0)
Væk Harry Potter™-væsner til live med LEGO® sæt

Væk Harry Potter™-væsner til live med LEGO® sæt

Selvom troldmandsverdenen er fuld af elskelige menneskelige karakterer, må vi ikke glemme de fantastiske væsner fra Harry Potter™.

Det kan være Husalfen Dobby™, der smider en kage i hovedet på en muggler, en flyvetur rundt omkring Hogwarts™ på Stormvind eller Harrys flugt fra familien Dursley i en flyvende bil sammen med Hedvig – disse væsner fuldender Harry Potters magiske verden.

Og dine børn er så heldige, at de kan lege sig gennem alle disse fortryllende øjeblikke med LEGO® Harry Potter sæt.

LEGO® Dobby™ er en fri alf!

Selvom Dobby har været skyld i problemer ved at forsøge at få Harry Potter smidt ud af Hogwarts, så er han stadig en af de mest elskelige husalfer i troldmandsverdenen.

Så hvorfor skulle dit barn ikke ønske sig at have en Dobby derhjemme? Væk ham til live med LEGO sættet Husalfen Dobby! Til den lille fyr medfølger tilbehør fra hans mest mindeværdige øjeblikke, så I kan genskabe og genopleve dem sammen. Dine børn kan få Dobby til at tabe tante Petunias "svævende" kage på en intetanende muggler eller give ham sin frihed med en sok, der er gemt i en dagbog.

Når de små har bygget Dobby, kan de anbringe ham på hans egen udstillingsstand med citatplade – "Dobby is very grateful for this!" (Dobby er meget taknemmelig for det). De kan vippe med hans hoved, justere hans arme og endda få ham til at bære sit tilbehør, så han kan fortsætte med at hjælpe Harry Potter på heroisk vis.

Adopter din egen LEGO Hedvig

Enhver ung heks eller troldmand har brug for en trofast følgesvend, og sneuglen Hedvig er det perfekte valg – hvem skal ellers dele posten ud i storsalen under morgenmaden?

Med LEGO sættet Hedvig på Ligustervænget nr. 4 kan dine børn vække den ikoniske ugle til live. Deres nye magiske makker omfatter vejskiltet til Privet Drive (Ligustervænget), hvor hun kan sidde tæt på stedet, hvor Harry Potter boede hos familien Dursley. Desuden medfølger Harrys kuffert, som indeholder et portræt af hans forældre, en tryllestav og bogen A History of Magic (Magiens historie).

Hedvigs hoved, vinger og hale kan justeres, så børnene kan udstille hende i forskellige positurer og genskabe hvert eneste magiske øjeblik med deres nye bevingede ven.

Flyv op over skyerne med LEGO Stormvind

Hvorfor skulle du holde fødderne på jorden i en verden så magisk?

Med LEGO sættet Stormvind kan dine børn få luft under vingerne og udforske Hogwarts på en helt ny måde! Stormvinds enorme vinger kan foldes ud, så det er muligt at genskabe hans mest majestætiske positurer med ham, og det betyder, at du kan genskabe hans ikoniske buk eller manøvrere med ham, mens han flyver. Hans ben kan drejes, og hans vinger kan foldes ind, så han kan sidde og slappe af, når de er færdige med at udforske den magiske verden sammen. Et af hans foretrukne steder at slappe af er mellem græskarrene uden for Hagrids hytte – muligt med LEGO sættet Hagrids hytte: et uventet besøg! Børnenes elskede hippogrif kan slutte sig til figurer som Hagrid™, Harry, Ron og Hermione på deres hyggelige og velkendte mødested i udkanten af Den Forbudte Skov.

De skal bare huske at hilse respektfuldt på Stormvind, før de leger med ham, for at gøre sig fortjent til hans tillid – ellers kan de komme galt afsted ligesom Draco Malfoy™.

Tag med Harry Potter ud for at finde Aragog

Tiden er inde til at besøge Aragog i Den Forbudte Skov!

Dette LEGO sæt er for de mere modige hekse og troldmænd iblandt os – måske nogen fra Gryffindor™? Heldigvis for os medfølger Harry Potter og Ron Weasley™ i dette sæt, og de har deres tryllestave og lanterner med til at lyse op, så vi kan finde vej! Men da Ron er bange for edderkopper, kan dine børn blive nødt til at hjælpe ham på vej med lidt ekstra mod.

Den klodsbyggede Aragog fuldendes af dens bevægelige ben, hugtænder og de benlignende "pedipalper" samt en lille scene fra Den Forbudte Skov, der kan bygges, to figurer af edderkoppeunger og et edderkoppespind, der bidrager til mulighederne for fortryllende leg. Dine børn kan genskabe Harrys og Rons vovede flugt fra Aragog og selv deltage som midtpunkt for det vilde eventyr – hvis de kan klare spændingen.

Og hvorfor ikke gøre det endnu mere spændende ved at se nærmere på LEGO sættet Den Forbudte Skov: magiske væsner. De kan ikke alene udbygge skovens fortryllende atmosfære, men de får også mulighed for at lege med endnu flere magiske væsner, såsom Stormvind, en thestral-unge og en pixie-gnom!

Hvilket magisk væsen vil du tage med dig hjem?

Med LEGO Harry Potter kan du vække de magiske dyr i troldmandsverdenen til live én klods ad gangen.

Med alt lige fra vovede flugtmissioner med Stormvind til skræmmende møder med Aragog kan du lade dine børn fortabe sig i uforglemmelige eventyr – uanset om de genskaber ikoniske scener eller selv finder på nogle helt nye!