Split-screen findes nu i LEGO® Fortnite®
Split-screen findes nu i LEGO® Fortnite® på PlayStation®- og Xbox-konsoller
LEGO® Fortnite® er i konstant udvikling med en jævn strøm af opdateringer til indholdet, såsom Lost Isles og tilføjelsen af Battle Bus samt lynrejse-funktionen, der booster spillets verdener og udfordringer. Spillet udvides endnu mere med den seneste introduktion af split-screen-funktionen, der giver to spillere mulighed for at spille det samme spil på det samme tv, så de kan dele deres passion i et socialt miljø.
I denne guide vil vi forklare LEGO Fortnites nye split-screen-funktion og vise dig, hvordan du kan spille med en anden på samme tid og samme sted på konsollerne PlayStation® 4, PlayStation 5, Xbox One og Xbox Series X|S.
Hvad er LEGO Fortnites split-screen-funktion?
Med split-screen kan to spillere spille LEGO Fortnite i det samme fysiske og digitale rum på samme tid. Spillerne kan nyde oplevelsen på en helt ny måde og skabe nye, sjove minder, mens de spiller side om side med deres venner på den samme sofa.
Spillerne kan holde deres egne controllere og beslutte sig for deres egen karakters skæbne i fællesskab. De kan samarbejde om at bygge strukturer, tage ud på eventyr og udforske store verdener og endda gå sammen om at bekæmpe fjender – alt sammen foran det samme tv. Det giver desuden forældre en fantastisk mulighed for at dele og bidrage til deres børns passion for gaming med LEGO Fortnite, og de kan hygge sig og ha' det sjovt med at spille sammen.
Den delte oplevelse er ubegrænset, og I bestemmer helt selv, hvilken form for verden, I vil spille i. Én spiller kan hoppe ind i en eksisterende verden, og den anden kan vise dig rundt. I kan også skabe en ny verden, som I deler og spiller i sammen. I Survival-tilstand kan I arbejde sammen om at trodse og overleve elementerne. I Sandbox-tilstand kan I bygge hvad som helst, I kan forestille jer, med alle de LEGO klodser, I vil. Hvis I indstiller verdenen til Cozy eller Expert, får I variationer af disse to originale tilstande – førstnævnte bliver til en mere guidet oplevelse og sidstnævnte bliver mere udfordrende. Det er op til jer, hvordan I vil spille!
Sådan starter du et LEGO Fortnite split-screen-spil
- Start LEGO Fortnite, og gå ind i lobbyen. Lobbyen er der, hvor spillerne samles, før de begiver sig ind i en LEGO Fortnite verden.
- Forbind endnu en controller til din konsol. Bare tryk på knappen på den pågældende PlayStation eller Xbox for at vække controlleren, så forbindes den automatisk til konsollen.
- Vælg den anden spillers konsolkonto. Den anden spiller skal have en konto på konsollen for at kunne spille i split-screen-tilstand. Split-screen i LEGO Fortnite understøtter ikke Guest- eller Quick Play-mulighederne.
- Forbind din Epic-konto. Fortnite vil automatisk bede spillerne om at forbinde deres konsolkonti med deres Epic-konti. Når de gør dette, får de adgang til deres Outfits, Passes, Quests og andre fremskridt i Fortnite. Du kan få mere at vide om forbindelse til konti i vores guide til, hvordan du spiller med dine venner i LEGO Fortnite.
- Den anden spiller kommer ind i lobbyen. Dette sker automatisk, når du har logget ind på din konsolkonto og forbundet din Epic-konto.
- Start spillet. Det var det! Nu spiller I sammen, uanset hvor I tager hen!
Du kan også se denne guide til, hvordan du bruger split-screen-tilstand, hvis du har flere spørgsmål.
Hvis du vil vide mere om, hvordan LEGO Fortnite inspirerer og engagerer børn i et velkendt, trygt og sikkert miljø, så læs vores LEGO Fortnite forældrevejledning. Vores detaljerede gennemgang af spillet forklarer de mange måder, børn kan spille på, og den guider forældrene igennem processen med at indstille børnesikring på forskellige platforme, såsom PlayStation og Xbox.