Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
De 6 legefaser i den tidlige barndom

De 6 legefaser i den tidlige barndom

Når det handler om at lege, er børn små eksperter. Faktisk er børn nok de bedste i verden til at lege – selv de allermindste.

Men vidste du, at de gennemgår seks forskellige legefaser fra de er et par måneder gamle til de er fem år? Hver fase er præget af sin egen naturlige legestil, og hvert barn kan gennemgå de enkelte faser på forskellige tidspunkter.

Hos LEGO® DUPLO® sørger vi for, at vores sæt komplementerer disse faser gennem læring baseret på leg. Når børn bygger og leger med LEGO klodser, udvikler de vigtige mentale og fysiske færdigheder, som de kan bruge resten af livet. Vi kalder det læring gennem leg, og du kan læse meget mere om det her.

Denne artikel hjælper forældre eller andre ansvarspersoner med at forstå de forskellige typer af leg og forklarer, hvordan LEGO DUPLO kan understøtte dit barns udvikling.

Passiv leg – 0-11 måneder

Her er der gode nyheder til førstegangsforældre: Det er ikke nødvendigt at købe en hel masse legetøj lige med det samme! For babyer på denne alder har ikke de nødvendige kognitive færdigheder til at kunne skelne mellem et stykke legetøj og andre ting.

Færdigheder som observation, opbygning af relationer og hånd-til-øje-koordination forbedres, når du taler til dem, læser for dem eller synger og spiller musik for dem. De begynder at efterligne det, de ser. Så du kan godt begynde at øve dig i at lave grimasser – for det elsker børn!

Det er også godt for babyers udvikling, hvis du introducerer dem for legetøj i forskellige former, farver og teksturer. Selvom vi ikke anbefaler, at børn leger med LEGO DUPLO legetøj, før de er 1½ år gamle, kan du stadig godt introducere en baby til formerne og farverne på sikker afstand. Eller endnu bedre: Du kan bygge nogle af sættene og bruge dem som udstillingsmodeller på barneværelset.

Aleneleg – 5 måneder til 1½ år

Babyer vokser og bliver hurtigt til små børn med meget specifikke præferencer og stærke meninger. Henimod slutningen af denne fase er de også ved at være så gamle, at de kan begynde at lege med LEGO DUPLO sæt!

De begynder at udtrykke deres følelser gennem leg og kan genkende dyr og hverdagsting. LEGO DUPLO klodser er designet til at understøtte denne udvikling, og mange af vores sæt er fyldt med dyr, klodser med øjne og elementer til huse, som børn på denne alder kan genkende og synes er sjove.

LEGO DUPLO klodser er dobbelt så store som almindelige LEGO klodser og er designet til små hænder, hvilket garanterer en sikker legeoplevelse for små børn. Når du introducerer børn over 18 måneder (1½ år )til LEGO DUPLO universet, booster du deres kreativitet og fantasi og hjælper dem med forbedre deres finmotorik, eksempelvis ved at lade dem forsøge at sætte to klodser sammen igen og igen og igen lige indtil ... klik!

Observerende leg – ca. 2-3 år

I denne fase begynder små børn at observere andre børn, mens de leger, lære af dem og forstå de sociale grænser, der er forbundet med at lege.

Samtidig opstår der flere følelser i børn, som kan føre til frustrationer. Det er derfor, at LEGO DUPLO sæt ofte omfatter dyr eller mennesker, og at klodserne er designet i sjove former med ansigter og klare farver, så de kan hjælpe små børn med at forstå deres følelser og udtrykke dem gennem leg.

I takt med at de udvikler deres finmotorik, bliver de også bedre til at bygge større ting med LEGO DUPLO klodser. Børn begynder også at have bedre styr på alfabetet og tallene, så derfor har vi naturligvis også inkluderet klodser med tal og bogstaver i mange af vores LEGO DUPLO sæt for at understøtte denne udvikling.

Når børn lige så stille begynder at forstå verden omkring sig, begynder de også at kunne genkende karakterer fra deres yndlingsserier på tv (hvilket gør en tur i storcenteret til en sjov oplevelse for forældrene ...), og de bliver mere interesserede i at bygge deres egne historier.

Parallel-leg – 2-4 år

I denne periode kan forældre godt begynde at have svært ved at følge med deres børn, fordi de er blevet mere aktive. Men frygt ej! Find blot LEGO DUPLO klodserne frem, der er designede til at blive leget med hvor som helst og når som helst.

Børn kan begynde at lege med de mere avancerede LEGO DUPLO sæt, hvilket styrker deres selvudfoldelse og kreative evner, når de begynder at finde på historier og opbygge verdener på egen hånd.

Men hvad er parallel-leg helt præcist? I denne fase, som er tæt forbundet med den observerende leg, leger små børn side om side, men de interagerer ikke nødvendigvis med hinanden. Selvom de ikke leger sammen, hjælper denne fase dem med at udvikle deres sociale færdigheder og forståelse af empati.

Associativ leg – ca. 3-4 år

Hvad er associativ leg? Det er, når børn begynder at deltage i aktiviteter med andre børn. De begynder at samarbejde og dele legetøj og udvikler deres sociale færdigheder yderligere.

I denne fase finder nogle børn måske ud af, at LEGO DUPLO ikke er udfordrende nok, og derfor begynder de mere og mere at interessere sig for almindelige LEGO klodser. Vores udvalg til børn over 4 år er designet til at bygge bro mellem LEGO DUPLO universet og resten af den store, vide LEGO verden.

Fælles leg – ca. 3-4 år

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, men børn fortsætter med at udvikle sig og forbedre deres færdigheder i den sidste fase.

Hvad er fælles leg? Den primære forskel på associativ leg og fælles leg er, at børn begynder at lege med andre børn, og at legen retter sig mod et fælles mål.

Deres fantasi udvikler sig yderligere, og de begynder at kunne lege rollelege. Med et bredt udvalg af figurer og uendeligt mange byggemuligheder er LEGO DUPLO universet og vores sortiment til børn over 4 år designet specifikt til denne aldersgruppe.

LEGO DUPLO sæt hjælper små børn igennem hver enkelt fase og har hele tiden børns udvikling for øje. Vores sæt er designet til at inspirere, begejstre, uddanne og støtte børn, så de kan fortsætte deres læring gennem leg.

Vil du vide mere om det bedste legetøj til læring gennem leg? Vi har gjort det nemt for dig at finde de bedste LEGO DUPLO sæt til hver aldersgruppe.

Udforsk LEGO® DUPLO®

Vi mener, at en STOR start er vigtig for små børn. Få mere at vide om LEGO® DUPLO® missionen, og udforsk vores store udvalg af sæt!