Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Beskyt planeten: Små ting, din familie kan gøre i dagligdagen for at hjælpe miljøet

Beskyt planeten: Små ting, din familie kan gøre i dagligdagen for at hjælpe miljøet

Det kan virke overvældende for dine børn at skulle forholde sig til klimaforandringer. Men hvis du taler med dem på et niveau, som de forstår og kan relatere til, kan det måske virke mere overkommeligt. Hjælp dem til at føle, at selv små ting kan gøre en stor forskel.

Når børn forstår, hvordan de kan passe på miljøet, får de også mulighed for at være med til at bygge en bedre verden.

Mød Bella Lack, en ung miljøaktivist og ungdomsambassadør for Born Free Foundation i England.

Ligesom Autumn er der intet, der kan holde hende fra at tilbringe tid i naturen. Hun fortæller: "Det er et perspektiv, vi som mennesker selv putter ned over naturen, for vi taler typisk om at beskytte planeten. Men Jorden skal nok klare sig – det, som vi i virkeligheden har gang i, er at beskytte os selv. På den måde er miljøaktivisme faktisk en form for humanitær aktivisme."

Så hvad er vores bedste råd til at sætte gang i små samtaler, der kan skabe store forandringer?

Start i øjenhøjde

Du kan starte ud med at gøre dine børn opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe planeten i deres dagligdag.

Det er nemt at inkludere børn i f.eks. affaldssortering og genanvendelse, men det er også vigtigt, at de forstår, hvorfor det er noget, I gør. Forklar, at alt, der smides i restaffald, ryger på lossepladsen eller til forbrænding, hvilket er skadeligt for planeten.

En god måde at illustrere dette problem på er ved at vise dem et billede af affaldsøen i Stillehavet. Det kan virkelig understrege problemet med engangsplastik for dem, og det giver dem motivationen til selv at gå op i, hvad der skal genanvendes, og hvordan de undgår produkter og materialer, der ikke kan genanvendes.

Billede af miljøaktivist Bella Lack
"Det er et perspektiv, vi som mennesker selv putter ned over naturen, for vi taler typisk om at beskytte planten. Men Jorden skal nok klare sig – det, som vi i virkeligheden har gang i, er at beskytte os selv. På den måde er miljøaktivisme faktisk en form for humanitær aktivisme." Bella Lack

Bella fortæller: "Til at starte med var jeg mest involveret i ting lokalt, og meget af det foregik også i skolen. Lav ændringer derhjemme i fællesskab med dine børn, og inspirer dem derefter til at tale med deres venner ovre i skolen og arrangere kampagner, underskriftsindsamlinger og lignende. Det er når vi spreder budskabet, at det virkelig rykker noget – et fællesskab kan udrette meget mere, end vi kan som individer. Og det er faktisk de yngre generationer, der lige nu står i spidsen for den her bevægelse og er drivkræfterne bag kampen for miljøet."

En god leg at lege sammen er "genanvendelsesdetektiver". I kan skiftes til at få øje på genanvendelses-symbolet på forskellige husholdningsgenstande. Og hvis de ting, I kigger på, ikke har symbolet, kan I måske være sammen om at finde et bæredygtigt alternativ.

Noget andet, der er nemt for børn at forstå, er, hvordan I kan være med til at reducere luftforureningen ved at spare på energien. Hvis de får lov til at stå for at holde styr på jeres CO2-udledning derhjemme, så går der nok ikke længe, før de begynder at minde dig om ting som at slukke lyset, når du forlader et rum.

Prøv at bruge LEGO® klodser til at vise dem, hvordan disse ting hjælper planeten, ved at udpege alle de levende ting i deres sæt. Der er f.eks. rigtigt mange træer og planter i Heartlake City-sæt, og verden ville være et meget trist sted, hvis de forsvandt.

I sidste ende er det bedst at være ærlig. Som Bella siger: "Forældre bør kunne tale med deres børn om, hvad de ser i nyhederne. Måske skal noget af det skæres fra, men man behøver ikke nødvendigvis feje alt under gulvtæppet. Børn forstår meget mere af virkeligheden, end man tror. Fortæl dem om noget af det arbejde, der bliver gjort rundt om i verden – så er der en stor sandsynlighed for, at de vil vide mere og være med til at gøre en forskel."

Ud i naturen

At tilbringe tid udenfor er en gylden mulighed for at få dine børn til at interessere sig for naturen. Hvis I har en have eller lignende, kan du inspirere dem til at hjælpe med at dyrke nogle planter, der kan være med til at rense luften for forurening.

Miljøaktivist Bella Lack
Miljøaktivist Bella Lack

Autumn har plantet græskar og æbler ved sit LEGO Friends hus, og I kan også prøve at dyrke jeres egen mad. Tomater og jordbær er gode begynder-planter for spirende gartnere.

Hvis I starter simpelt ud med noget, der vokser nemt og hurtigt, er der større sandsynlighed for, at børn fastholder motivationen. Vilde blomster er billige og ofte både nemme og hurtige at få til at gro. Hvis I reserverer et lille bed eller et hjørne af haven, som kan få lov at gro vildt, kan børn nemt engagere sig i havearbejdet. Den slags planter tiltrækker bier og sommerfugle, og når I observerer dem sammen, kan I tale sammen om, hvor vigtig deres rolle som bestøvere er for vores planet.

"Der er ikke adgang til meget natur for børn, der bor i større byer. Vi bør tale om, hvordan vi gør den dyrkede natur vild igen, og hvordan vi øger biodiversiteten, så børn får lyst til at bruge tid udendørs." – Bella Lack

Bella siger: "Der bliver talt meget om, at børn ikke har noget forhold til naturen, og at de er for meget online. Men der er ikke adgang til meget natur for børn, der bor i større byer. Vi bør tale om, hvordan vi gør den dyrkede natur vild igen, og hvordan vi øger biodiversiteten, så børn får lyst til at bruge tid udendørs."

Prøv at skrive ned, hvilke og hvor mange sommerfugle I ser i jeres have, og hjælp samtidig aktivt med til at bevare lokale arter ved at blive sommerfugleobservatører! I kan også kigge på fugle, ligesom Autumn. Stil eller hæng et foderbræt eller foderkugler op i haven eller på altanen, og skriv ned, hvilke fugle I ser.

I kan også bygge et insekthotel og derved hjælpe krible-krable-dyrene med at finde ly og beskyttelse. Hvis dine børn elsker at bygge LEGO sæt, er det nemt at overføre de byggeevner til at bygge et habitat, som insekterne kan leve i. Saml ting fra naturen, som I finder på gåture i grønne områder, såsom kviste, kogler, tørret græs og bark fra træer. Læg en gammel urtepotte ned på siden, og få dine børn til at lægge de ting, de har fundet, i lag indeni potten. Så har I et perfekt insekthotel på ingen tid.
Når I er ude at gå tur eller bevæger jer fra sted til sted på gåben, kan I også gøre noget ud af at samle affald op, der ligger og flyder. Det er en god måde, hvorpå børn kan føle, at de gør en forskel for planeten. Men det er også vigtigt at passe på jer selv, så sørg for at have handsker og poser med og, hvis muligt, at investere i en gribetang.

I kan sortere affaldet i de rigtige skraldespande, så det kan genanvendes, eller I kan tage direkte på genbrugspladsen med det, hvis I har mulighed for det. Når børnene ser de fyldte skraldeposer, og hvor rent og pænt deres nabolag ser ud uden skrald, så bliver deres eget bidrag til miljøet meget mere håndgribeligt.

LEGO Friends karakteren Autumn
Mød Autumn fra LEGO® Friends, en fri sjæl, som har det allerbedst, når hun kan få lov at tilbringe tid i naturen.

Vedvarende energi

I takt med at dine børn lærer, hvor vigtigt det er at reducere mængden af affald, kan du også begynde at snakke med dem om konceptet bæredygtighed. Hvis de for eksempel ejer noget, der kan bruges igen og igen, er det meget bedre for miljøet end noget, der skal skiftes ud efter meget kort tid. LEGO sæt kan f.eks. ombygges igen og igen på mange forskellige måder. Få dine børn med på bæredygtigheds-vognen ved at foreslå, at I "renoverer" et LEGO Friends hus, f.eks. ved at indrette det anderledes eller tilføje nye værelser, indtil det føles som et helt nyt sæt.

Hvis du gør en indsats for at vække dine børns interesse for naturbevarelse, allerede når de er helt små, kan det lægge fundamentet for en miljøvenlig livsstil. Og det er noget, I kan gå op i sammen som familie, i takt med at de bliver ældre.

Bella fortæller: "Min bedstemor plejede at have et LEGO sæt, som min bror og jeg kunne bruge evigheder på at bygge og ombygge til gårde og landsbyer, når vi var på besøg."

Hos LEGO Koncernen er vi allerede i gang med at bygge vejen mod en mere bæredygtig fremtid. Siden 2018 har vi fremstillet alle vores blade, planter og buske ud af plantebaseret plastik lavet af sukkerrør fra Brasilien. Og nu er vi oppe på 150 LEGO elementer, der er lavet af dette materiale, herunder masser af LEGO Friends tilbehør. Vi arbejder også allerede på en LEGO klods fremstillet af genanvendte plastikflasker, og vi arbejder hårdt på at nå vores mål om at fremstille alle vores produkter af bæredygtige materialer inden 2030.

Nye venner, nye eventyr

Se, hvordan vores 8 nye karakterer, herunder Aliya, Leo og Autumn, er med til at udvide LEGO® Friends verdenen.