Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Sådan pynter du dit hjem op til jul med LEGO® klodser

Sådan pynter du dit hjem op til jul

Selvom vi elsker traditionel julepynt og glitrende lys, er det nogle gange sjovt at gøre tingene anderledes og finde på kreative idéer til juleudsmykningen.

Det kan tilføje noget julestemning og give dit hjem den der ekstra "wow"-effekt i løbet af julen, hvis du tænker ud af boksen.

For eksempel ved at pynte dit hjem med LEGO® klodser.

Ja, du hørte rigtigt. Vi har svaret til dem, der gerne vil have ukonventionelle og cool juledekorationer, som kan genbruges og ombygges igen år efter år.

Og det bedste af det hele er, at du og din familie kan skabe endnu flere gode minder, hvis I sidder rundt om pejsen og bygger dem sammen – en rigtig hyggestund.

Sådan pynter du dit hjem op til jul ...

LEGO® Icons Julemandens postkontor

Gør din julelandsby komplet med LEGO Icons sættet Julemandens postkontor.

Det snedækkede postkontor rummer julemandens kontor og indeholder en pejseild, postsortering, en entré med en kaffemaskine og et skriveområde med brevslidske. Det er et utroligt hyggeligt interiør, der vil få dig til at ønske, at du selv var der.

Udenfor er der endnu flere ting, bl.a. en varmluftballon med lysende brænder, sorteringsmaskine, postkasse og slæde samt – naturligvis – et juletræ. Og til at holde øje med det hele er der en minifigur af julemanden og fire nissefigurer.

Sættet vil helt sikkert komme til at stå øverst i dit eget brev til julemanden.

LEGO® Icons Krans

En krans på døren er et tydeligt tegn på, at nu er det jul.

Med LEGO Icons sættet Krans kan du indfange essensen af vinter i et fængslende sæsonaktuelt midtpunkt, som også omfatter fire ophængningsløkker, så den kan udstilles som guirlande.

Vælg mellem røde, blå og hvide bær, eller lav din egen kombination. Placer appelsinskiverne, kanelstængerne og koglerne, og juster det fyldige grønne løv, indtil du har skabt det helt perfekte look.

I samme øjeblik du åbner æsken, kan du mærke, at "nu' det jul igen" om ikke så længe.

LEGO® Ideas Home Alone

Da familien McCallister efterlod 8-årige Kevin Alene hjemme i julen 1990, var det premieren på en af de mest populære julefilm nogensinde.

Med LEGO Ideas sættet Home Alone kan du genskabe Kevins familiefrie juleferie fuld af ballade og hjælpe ham med at forsvare sit hjem mod de klodsede, våde forbrydere Harry og Marv.

Nyd de sjove funktioner med faldende strygejern, svingende malerbøtter, hylder, der knækker, svævebane fra loftet til trætophuset og meget mere. Du kan også genskabe Kevins falske julefest og den ikoniske aftershave-scene. Glædelig jul – til HELE familien!

LEGO® Ideas Disney Tim Burton's The Nightmare Before Christmas

Hvad? Et LEGO sæt med temaet The Nightmare Before Christmas?

Det er rigtigt.

For første gang kan du få et sæt i LEGO klodser med kombinerbare modeller af 3 ikoniske steder – Spiral Hill, Jack Skellingtons hus og Halloween Towns rådhus – og masser af detaljer, f.eks. det vandrende badekar, en tavle i Jacks hus med hans formel på julen og en talerstol på rådhuset, hvor Jack holdt sin tale om jul.

Sættet er en perfekt gave både til jul og halloween og vil få fans af Tim Burton til at skrige af glæde.

LEGO® Icons Julestjerne

Med sin karakteristiske røde farve, der ikke falmer i de lange vintermåneder, har julestjernen længe været en af de mest populære potteplanter.

LEGO Icons sættet Julestjerne giver dig mulighed for at kaste dig ud i et afstressende byggeprojekt, eller forkæle en, du holder af med en poserbar LEGO plante, der forestiller en "Grande Italia"-julestjerne. Planten står i en vævet kurv og har grønne blade samt 5 klynger af flotte røde blade (højblade) med gule cyathia (blomsterfrugter) i midten.

LEGO® Peberkage-julepynt

Er du på udkig efter en peberkage, der ikke krummer? Forkæl dig selv med denne søde LEGO Peberkage-julepynt til at hænge på juletræet. Nu har du chancen for at være kreativ og tilpasse deres udtryk, tøj og tilbehør (du kan endda bruge nogle af de LEGO elementer, du allerede har derhjemme).

Hver honningkagefigur har en løkke, så du kan hænge den op ved hjælp af et bånd (medfølger ikke).

Tip: Hæng figuren på juletræet sammen med røde og grønne julekugler for at skabe et flot helhedsindtryk.

LEGO® Icons Alpehytte

Den seneste tilføjelse til LEGO samlingen Vinterlandsbyen er landet – LEGO Icons Alpehytte er en hyggelig, snedækket bed and breakfast, hvor gæster kan få et behageligt juleophold.

Byg sættet sammen med familie og venner, og nyd alle de sjove detaljer både udenpå og indeni. Fra de glødende pejse til gæsteværelser, en checkin-skranke, et juletræ, skitilbehør, et skøjteområde og meget mere – dette sæt er fyldt med så mange funktioner, at alpehytten føles som et hjem væk fra hjemmet.

Kombiner det med andre modulsæt fra samlingen Vinterlandsbyen for at skabe den ultimative juleudstilling.

LEGO® Nøddeknækker

Der er ikke noget mere juleagtigt end en skinnende, rød Nøddeknækker-figur. Dette charmerende LEGO sæt er en genfortolkning af den ikoniske karakter, vi alle kender og elsker, klar til at blive bygget og udstillet i hjemmet de næste mange år. Nøddeknækkeren kan bygges med enten et mandligt eller kvindeligt ansigt og har bevægelige arme og en mund, der kan åbnes.

Den er mere end 16 cm høj – den perfekte størrelse, når der skal tilføjes lidt julehygge til kontoret eller hjemmet.

LEGO® Icons Julepyntet hovedgade

Tip: Du kan motorisere sporvognen med Powered Up-appen ved at tilføje dine egne skinner og lys (sælges separat) ...

Du kan næsten høre julekoret i dette festlige sæt fra 2022, der er en del af LEGO samlingen Vinterlandsbyen. LEGO sættet Julepyntet hovedgade forestiller en charmerende vintergade med en legetøjsbutik, en musikbutik, hyggelige lejligheder og en snedækket sporvogn. Sættet er fuldt af muligheder for at fortælle historier, bl.a. et barn, der sender et brev til julemanden, butiksejere, der forbereder sig på juletiden, og glade handlende, der er klar til at købe gaver!

Med 6 minifigurer og masser af sjove juledetaljer vil dette sæt få dig til at føle dig varm og blød indeni. Sættet er den perfekte aktivitet for hele familien – bare sørg for, at det er klart til at blive udstillet juleaften.

LEGO® Juletræ

Vil du gerne tilføje noget julemagi til dit hjem? Dette klodsbyggede juletræ vil helt sikkert gøre indtryk i din vindueskarm og kan bygges på to måder; enten som ét stort juletræ (30 cm højt) eller som to mindre træer.

Juletræet indeholder smukke dekorationer, lys og naturligvis en stjerne til toppen. Ha' det sjovt med at bygge og tilpasse det, og lad julestemningen brede sig, når du udstiller det.

Tip: Vær kreativ – byg en hel julescene af LEGO klodser, og tilføj dit LEGO Juletræ som prikken over i'et.

LEGO® Julemandens kane

Har du været slem eller artig? Dette LEGO sæt er gaven, der bliver ved med at give, med versioner af julemanden og hans rensdyr, der kan bygges. Hans kane er fyldt med gaver, inklusive en guitar, en bamse og et par ski, og vil se fantastisk ud som udstillingsgenstand på julebordet.

Børn kan endda udfordre deres venner til en skattejagt for at finde alle gaverne. Denne dekoration er fuld af charmerende detaljer, og du kan tage den frem hvert eneste år, så dine børn ved, at nu er det endelig jul.

LEGO® Classic Kreativt byggeri – stor

Brug din kreativitet til at løfte julestemningen, og se, hvilke fantastiske ting du kan bygge. Der er næsten ingen grænser for, hvad du kan lave ud af LEGO® klodser, og sættet Kreativt byggeri – stor er en god måde at aktivere dit barns fantasi på.

Uanset om det er en dekoration til juletræet, et rensdyr i LEGO klodser eller endda en miniature-honningkagemand, så er der uendelige muligheder for at kaste sig over kreative projekter denne jul.