Få en LEGO® Pokal som gave med køb over 640 kr.*Læs mere

Få en LEGO® Pokal som gave med køb over 640 kr.*Læs mere

(0)
Hjælp børn med cybermobning

Forældrevejledning om cybermobning

Ingen børn bør udsættes for mobning, så det er vigtigt at vi som forældre og omsorgspersoner hjælper børn med at opdage cybermobning – også kaldet digital mobning – og med at finde ud af, hvad de skal gøre, hvis de støder på det.

Som forældre vil vi helt instinktivt gerne beskytte vores børn. Desværre er livet ikke altid en dans på roser, så selv om man skal huske at fejre de gode resultater som forælder, er det også klogt at forberede sig på små bump på vejen.

Som verden ser ud i dag, giver cybermobning i høj grad anledning til bekymring hos forældre. Emnet er faktisk i top-3 over bekymringer hos forældre til børn på 10 til 12 år*. Men som enhver anden udfordring gælder det, at jo mere man ved om emnet, desto bedre forberedt er man på at håndtere det. Så lad os finde ud af, hvad cybermobning rent faktisk er, hvordan man opdager det, og hvilke værktøjer man kan bruge til at håndtere det.

Hey! Vi ved godt, at du har supertravlt, så tjek vores korte resumé nedenfor, eller hop længere ned på siden for at læse mere om cybermobning i detaljer.

  • Cybermobning er enhver gentagen adfærd, der har til hensigt at gøre andre kede af det på nettet.
  • Hvis man taler åbent om cybermobning i familien, kan det gøre børn trygge nok til at genkende og fortælle om cybermobning, hvis de bliver udsat for det.
  • Vores fantastiske Build & Talk-serie er beregnet til at hjælpe familier med at få gang i samtalen om onlinesikkerhed på en sjov og interaktiv måde.
  • Du kan støtte dine børn yderligere ved at tale om årsagerne til cybermobning – og også løsningerne. Tilskynd dem til at vise empati, venlighed og respekt.

Hvad er cybermobning?

Cybermobning ligner mobning i den virkelige verden og dækker over mange forskellige situationer, f.eks. at man bruger øgenavne, kommer med negative kommentarer eller holder andre udenfor med vilje. Kort sagt er det enhver gentagen adfærd, der har til hensigt at gøre andre kede af det online.

Det kan være svært for børn at finde ud af, hvor grænserne går, f.eks. for jokes, da man nemt kan komme til at gøre andre kede af det – så det kan være en svær balance. Som voksne kan vi hjælpe vores børn med at lære, hvad der er passende og upassende, og at sikre, at dem, de interagerer med online, føler sig trygge og respekterede af dem, og at de selv føler sig trygge og respekterede af andre.

Tal om cybermobning

Ved at tale åbent med dine børn fra starten sikrer du, at de har forudsætningerne for at genkende cybermobning, og der er større chance for, at de vil fortælle dig – eller en anden voksen, de stoler på – hvis de oplever det. Når I taler om det i hverdagen, bliver det mindre skræmmende, og det gør det nemmere at søge hjælp hos en voksen i fremtiden.

Ved du ikke helt, hvor du skal starte? Prøv LEGO® Build & Talk-serien! Den består af små og sjove aktiviteter, der er designet til at hjælpe familier med at navigere i svære emner inden for onlinesikkerhed på en sjov og interaktiv måde. Serien giver mulighed for, at man i fællesskab kan tænke over og tale om emner, der kan virke skræmmende, på en måde, hvor det bliver nemmere og mere sjovt at gå til.

Stjernen i serien (bortset fra dit barn!) er Ida Switchditonandoff. Vælg selv mellem aktiviteterne på 10 og 20 minutter, og lad så den sprudlende LEGO figur tage jer med på et eventyr. Find nogle klodser eller blyant og papir frem, og tag sammen ud på jeres helt eget eventyr.

Mens børnene bygger eller tegner, er der tips til spørgsmål, som de voksne kan stille undervejs. Der er bl.a. spørgsmål om nogle af figurernes adfærd, og hvorfor de mon opfører sig, som de gør, men også mere ligefremme spørgsmål såsom: "Hvordan kan du være venlig, når du leger med andre?". Til sidst i historien vil I være godt på vej til at kunne tale nemmere og mere åbent om cybermobning.

Det er også en god mulighed for at tale om situationer, hvor dine børn – og måske du selv – føler, at I ikke har været så venlige over for andre. Det hjælper med at træne evnen til empati og forståelse, når de skal forsøge at sætte sig i en andens sted. Vi vil alle gerne have, at vores børn er søde og omsorgsfulde, så samtaler om følelser og inklusion er et godt sted at starte!

Fire gode tips til at tale med børn om cybermobning

Gør det sjovt! Ved hjælp af rollelege kan man tackle seriøse emner på en sjov måde. Det skaber en let atmosfære og hjælper med at gøre scenarierne håndgribelige, så børn kan overføre deres følelser til en figur, hvis de selv har svært ved at sætte ord på dem.

Få begge sider af historien frem: Det er vigtigt for børn at forstå, hvorfor nogen måske ikke er søde ved dem – måske føler den anden person sig usikker eller bange. Når vi forstår, hvorfor andre gør, som de gør, er det nemmere at rationalisere deres adfærd, og man kan forsøge at undgå den eller få hjælp uden at gøre gengæld.

Find løsninger: Når man er sammen om problemerne, fylder de mindre. Husk at minde dine børn om, at de altid kan komme til dig med problemer, og når de så gør det, kan I forsøge at finde løsninger sammen. Hvis de kan fortælle dig, hvad der foregår, og hvordan det gerne skulle ændre sig, kan du hjælpe dem med at lave en plan. Løsningen kunne f.eks. være at spørge lærere eller andre voksne, de stoler på, om hjælp eller at forklare det andet barn, hvordan barnets handlinger får dit eget barn til at føle sig. Det kunne også handle om at holde en lille pause fra visse digitale enheder et stykke tid. Det vigtigste er at sørge for, at børn føler sig hørt, og at deres ønsker respekteres.

Tilskynd til venlighed: Hjælp dine børn med at forstå vigtigheden af at være venlige over for dem, de taler med online, ved at opmuntre dem til at give komplimenter, fejre andres succeser offentligt eller noget så simpelt som at bruge en hjerte-emoji.

Så du er altså ikke ene om gerne at ville tackle cybermobning. Faktisk tænker vi , at det kan være godt for børn at se, at voksne også nogle gange har brug for hjælp, så hvorfor ikke fortælle dine børn, at I forsøger at håndtere det sammen? (Med hjælp fra Build & Talk, selvfølgelig!).