Byg sammen som familie, og tag del i hinandens interesser
Byg sammen som familie, og tag del i hinandens interesser
At bygge LEGO® sæt kan faktisk være meget mere end bare en sjov aktivitet for hele familien. Mens I bygger gode minder, kan I også fortælle hinanden om det, I brænder for.
Har du nogensinde prøvet at få dine børn til at interessere sig for en af dine yndlingshobbyer eller interesser? Det kan være virkelig svært at følge med i samtalen, når børn fortæller om det, de interesserer sig for lige nu. Men det er så vigtigt at forstå, hvad der interesserer dem og tage del i hinandens interesser.
Heldigvis er der en nemmere måde at opbygge fælles interesser på – LEGO Byg Sammen! Du finder Byg Sammen i LEGO Builder appen. Her deles LEGO modeller op i dele, der passer til enhver byggers alder eller færdigheder, så alle kan være med.
Og det er altså ikke bare noget, vi siger. Se for eksempel, hvordan denne familie bruger LEGO Byg Sammen. Måske kan du finde inspiration til det næste Byg Sammen-projekt for din familie.
Med inspiration fra det ydre rum
Det kan være udfordrende at finde en fælles aktivitet, som både børn og voksne kan blive enige om. Men i familien Johnson fra Bournemouth i Storbritannien er LEGO klodser blevet familiens samlingspunkt.
"Vi ville gerne finde noget, vi kunne være fælles om som familie, og Mike bruger meget af sin fritid på at læse om udforskning af rummet. Derfor besluttede vi os for at finde et sæt, som vi alle sammen kunne være med til at bygge", siger Sarah, som er mor til to. "Vi købte sættet Astronaut (31152), da det kan blive til tre forskellige modeller. Vi vidste ikke, hvilken model vi ville bygge først, så vi trak lod om, hvilken af de tre modeller vi skulle bygge. Og nu er vi de stolte ejere af et rumfartøj."
Sarahs mand Mike tilføjer: "Jeg prøvede at lave et overraskelsesangreb på Sarah med rumfartøjet, men jeg kom til at vælte en skål popcorn ud over det hele. Vi legede, at de var minimeteorer og brugte rumfartøjet til at samle dem op – det var sejt!"
Gør plads til familietid
Det kan være svært at finde tid til leg i en travl hverdag. Vasketøj, lektier, støvsugning, fritidsinteresser – listen er lang. Men det er altså vigtigt at prioritere kvalitetstid for hele familien.
Når I bygger sammen, kan hele familien være med. Det giver jer kvalitetstid sammen, og når I hver især allerede bygger med LEGO klodser, hvorfor så ikke gøre det til en fælles aktivitet?
I familiens interesse
Nu hvor I har gjort plads i kalenderen til kvalitetstid med familien, er der også tid til en snak! Det er meget nemmere at tale sammen, når man arbejder sammen om et projekt. LEGO Byg Sammen giver jer mulighed for virkelig at tale sammen og bygge bro mellem generationer, mens I indvier hinanden i jeres interesser og drømme.
Der er virkelig mange LEGO Byg Sammen sæt at vælge imellem. Derfor har vi samlet en mere overskuelig liste med LEGO sæt, der dækker forskellige interesser, herunder sport, biler, gaming, prinsesser, dyr og det ydre rum!
Hvem ved, om de mange sæt kan give inspiration til en helt ny interesse, som du slet ikke vidste fandtes? For eksempel en interesse for gnavere med LEGO Creator sættet Hamsterhjul (31155)? Hver sin lyst!
Byg sammen – klods for klods
Når familien bygger sammen, kan alle deltage på lige fod og give input, mens I fortæller om jeres interesser. Og det er endnu nemmere med Byg Sammen-funktionen i LEGO Builder appen.
Den nye måde at bygge med LEGO klodser på giver plads til, at alle kan bringe deres personlighed, fantasi, interesser og byggestil i spil. Når alle deltager på lige fod, styrker det båndet mellem jer og skaber gode minder.
Til syvende og sidst har vi alle forskellige interesser, som vi gerne vil dele med vores nærmeste. LEGO Byg Sammen åbner døren til en ny verden af muligheder for kvalitetstid i familien, hvor vi stolt kan fortælle om vores interesser. Hvad venter I på? Kom i gang med at bygge, folkens!