Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Sådan viser I bedst familiens LEGO® modeller frem

Sådan viser I bedst familiens LEGO® modeller frem

Selv de fineste gallerier og museer løber ind i pladsproblemer – en følelse, som enhver familie, der er fan af verdens mest kendte byggeklodser, kender til. Jo flere sæt I bygger, jo flere sæt vil I gerne kunne udstille, men når I begynder at falde over klodser eller stoppe sæt ind bagest i skabet, er det tid til at finde kreative måder at udstille jeres kreationer på ...

Alle ved, at jeres byggesæt fortjener at blive vist frem! Ligesom når I sætter jeres bedste billeder i ramme, kan jeres modeller minde jer om en hyggelig aften med familien, hvor I fik varm kakao, mens I byggede, eller en sommerferie, hvor hele familien var samlet.

Er I klar til at dykke ned i vores tips til, hvordan I udstiller jeres modeller, så naboen bliver helt misundelig?

Sådan udstiller I små modeller

Det er ingen hemmelighed, at sæt findes i alle former og størrelser – fra mini til MEGA. Nogle gange er de mest detaljerede modeller og dem, familierne holder mest af, de mindste sæt, og det er hundrede gange nemmere at finde plads til disse bittesmå kunstværker, når de er bygget. De er nemmere at flytte rundt på, så I hele tiden kan vise jeres nyeste kreationer frem.

De mindre og mere komplekse modeller kan stilles i små kroge og hjørner, der ikke allerede er optaget, så I kan udstille familiens kreationer med stil. Det kan være noget så enkelt som en Rød ræv (31154), der titter frem bag en plante, eller at forvandle NINJAGO®-drager (71793) til bogstøtter. I kan endda montere byggeplader på et par svævehylder, så modellerne står fast, og så det er nemt at flytte rundt på kreationerne.

Få ekstra point for kreativitet, og spar plads ved at hænge små modeller op på væggen eller i loftet! Jeres kæledyr kan ikke angribe Insektsamlingen (21342), når den sidder godt fast på tagspærene ...

Store modeller kræver STOR kreativitet

Legetøj, spil, bøger, skoletasker ... Det kan være svært at finde plads til alle vores dagligdags ting for slet ikke at tale om de helt store modeller! Her har I en gylden mulighed for at bruge jeres kreativitet og sammen finde på idéer til, hvordan I kan udstille jeres projekter på den helt rigtige måde.

Traditionelle glasmontrer er dyre, og de egner sig ikke godt til beskidte fingre – ingen gider skulle hente pudsekluden frem, hver gang et lille ansigt har presset næsen mod glasset.

Så til de større modeller kan du overveje at udstille dine kreationer i et skab eller finde mere pladsbesparende muligheder som en hjørnereol, der kan sættes, hvor du kan finde plads til den. Det vigtigste er, at alle dine gæster kan beundre dine værker!

Vis modellerne frem fra deres bedste side

Vinkler er altafgørende, når du vil udstille noget. Ligesom når du tager den perfekte selfie eller snap, som viser dig fra din bedste side, så er det vigtigt at placere dine modeller, så de tager sig bedst ud.

Mange LEGO® sæt skaber en miniature-verden, som børn (og voksne) gerne vil kunne hoppe ind i. Derfor giver det allerbedst mening at vise disse kreationer ovenfra, så man kan se alle de flotte detaljer. Andre modeller som for eksempel flyvemaskiner og rumfartøjer tager sig bedst ud i en 45-graders vinkel, som giver indtryk af, at de er ved at lette.

Vil du tage billeder af din model? Husk! En solnedgang kan bruges til mere end at tage søde familiebilleder. Lyssætning er afgørende! Det kan virke dramatisk og give sjove skygger, når lyset kommer ind fra neden eller fra kreative vinkler. Du kan også sætte spot på særlige detaljer eller de dele af modellen, du holder mest af.

Find din indre indretningsarkitekt frem

Modellerne kan udstilles overalt i huset, og derfor kan det nogle gange være en god idé at sørge for, at modellen passer til indretningen i det rum, hvor den skal udstilles. Til mere neutralt og minimalistisk indrettede rum er et vintage-look perfekt, som for eksempel Orientekspressen (21344) eller Astronaut (31152). Du kan også være kreativ og sprede glæde med lidt farve fra en Eksotisk pink papegøje (31144)!

I lidt mere kreative rum som på børnenes værelser og legeområder kan du hænge drager og sommerfugle op, så det ser ud som om, de flyver, og tilføre rummet et interaktivt element. Du kan også bygge et minigalleri af deres favoritfigurer og -dyr, så de stolt kan vise, hvad de interesserer sig for!

Er børnene til gaming? Sæt svævehylder og neonlamper op i nærheden af deres spillekonsoller, og udstil deres yndlingsfigurer, så de kan se dem, mens de spiller!

Tænk uden for huset

Har nogen i familien benzin i blodet? Uanset om du er en knallert-kørende teenager eller en hestekraft-hungrende voksen, så kan du udstille dine modeller i garagen, i udestuen eller andre steder, hvor der er ledig plads. Og hvem vil ikke gerne have en superbil stående på hylden ved siden af familiens SUV?

Du kan også bevæge dig helt udenfor og bruge skyggefulde steder til at udstille dine modeller i det fri! Det kan være dyr fra zoologisk have, der sniger sig gennem blomsterbedet eller planter fra den botaniske samling, der står mellem dine krukker – der er masser af sjove måder at udstille dine modeller på, hvor du samtidig får lidt frisk luft. Du skal blot sørge for, at de står beskyttet under tag, så du undgår misfarvning og regnskade.

Det vigtigste at huske på, når du udstiller dine kreationer er, at I kan være STOLTE af, hvad I har bygget sammen i familien.