2 x point på udvalgte sæt fra 24.3. til 2.4.Til butikken

(0)
De 10 bedste LEGO® legesæt med motorcykler til børn og voksne

De 10 bedste LEGO® legesæt med motorcykler til børn og voksne

Start motorerne, og se vores foretrukne LEGO® motorcykelsæt til både børn og voksne, som giver dem mulighed for at udleve deres interesse for utrolige, hurtige køretøjer.

 

Vi har fantastiske legetøjsmotorcykler til de mindste, der er ved at lære at bygge, til fans af Sonic the Hedgehog™, DREAMZzz™, Marvel og NINJAGO®, der gerne vil genskabe action fra tv-serier, film og videospil, samt modeller med masser af autentiske detaljer til voksne, der ønsker en fordybende byggeoplevelse, før de med stolthed udstiller resultatet.

LEGO® DUPLO® Redning Politimotorcykel

Små LEGO fans fra 2 år kan lære at bygge og tage på spændende politimissioner med legesættet Politimotorcykel fra temaet DUPLO® Redning.

 

Det fysiske byggesæt indeholder 2 LEGO DUPLO figurer – en politibetjent og en sød hund – en efterlysningsplakat for hunden samt en model af en cool blå politimotorcykel, som betjenten kan køre på.

 

Små børn kan lege, at de er helte, der hjælper den rare betjent på skubbe-motorcyklen med at finde det forsvundne kæledyr, mens de samtidig udvikler deres sociale og følelsesmæssige færdigheder, deres finmotorik samt evner til historiefortælling.

LEGO® Vespa 125

Denne virkelighedstro LEGO gengivelse af den klassiske Vespa fra 1960'erne er med sit smukke og detaljerede design en fantastisk hyldest til det originale italienske ikon.

Vespa-fans og alle, der holder af italiensk kultur, vil elske at sammensætte alle de realistiske funktioner og detaljer, herunder 2 sæder, en klodsbygget motor med aftageligt dæksel og fungerende styring.

Vespa-logoet og en klassisk italiensk nummerplade fra 1960'erne sætter prikken over i'et. Derudover præsenteres modellen i en smuk pastelblå farve, der er en af Vespaens originale produktionsfarver og en LEGO klodsnuance, der sjældent ses!

Sæt lidt italiensk stil på hjemmet eller kontoret med denne fantastiske hyldest.

VESPA® Official Product. VESPA® is a registered trademark owned by Piaggio & C. S.p.A. and used under license by LEGO Systems A/S.

LEGO® | Marvel Iron Man med motorcykel og Hulk

Giv superheltefans fra 4 år en fantastisk bygge- og legeoplevelse med LEGO | Marvel sættet Iron Man med motorcykel og Hulk.

 

LEGO | Marvel byggesættet indeholder minifigurer af Iron Man og den utrolige Hulk samt Iron Mans legetøjsmotorcykel, der kan bygges og skubbes, og et klodsbygget hus, som børn kan få til at kollapse for at vise Hulks utrolige styrke!

 

LEGO sættet, der er specielt designet til unge byggere, omfatter en startklods i form af køretøjschassis, så børn hurtigt kan bygge den supercool legetøjsmotorcykel og få mange timer til at gå med at lege, at de er deres yndlingssuperhelte.

LEGO® NINJAGO® Zanes ismotorcykel

Sus i aktion og genskab spændende action fra sæson 2 af tv-serien NINJAGO®: Dragerne vågner med legetøjssættet Zanes ismotorcykel.

 

Dette ninjalegetøj til drenge og piger fra 7 år omfatter en NINJAGO-motorcykel med bevægelige hjul, gyldne klinger og affjedring på bagdækket. Børn kan trykke ned på dækket for at folde seje isklinger ud på begge sider og sætte motorcyklen i angrebstilstand.

 

Sættet omfatter også en minifigur af Zane iklædt en turneringsrustning, som aldrig tidligere er set, og som børn kan sætte på motorcyklen. Ninjaen er klar til kamp med 2 katanasværd som tilbehør, så børn kan have det sjovt med utallige timers actionfyldt rolleleg.

LEGO® Technic – BMW M 1000 RR

Hvis du er motorcykelentusiast og BMW-fan, er LEGO Technic BMW M 1000 RR lige et samlerobjekt for dig.

Modellens størrelsesforhold på 1:5 er det højeste nogensinde for en LEGO Technic motorcykel. På grund af sin størrelse er modellen fyldt med autentiske detaljer og funktioner – fra den fuldt funktionelle gearkasse med tre hastigheder og frigear, realistisk affjedring for og bag, frontstyring, en stilfuld guldkæde og meget mere.

Dette LEGO sæt er en stor byggeudfordring og en hyldest til BMW's teknik i verdensklasse. Byggevejledningen følger de samme trin, som når BMW bygger den rigtige motorcykel på fabrikken – og du bygger rundt om den på standen i stedet for at lægge den fladt på et bord. Alt i alt er det en spændende byggeoplevelse med en model, der vil se flot ud på enhver hylde.

Læs alt om, hvordan vi lavede LEGO Technic BMW M 1000 RR ligesom den ægte vare.

LEGO® Technic Ducati Panigale V4 S-motorcykel

Byg en hyldest til den stilfulde og raffinerede Ducati Panigale V4 S – Ducatis højstydende motorcykel og hurtigste racermotorcykel – med denne spektakulære kopi.

 

Denne LEGO Technic version er fyldt med imponerende og realistiske funktioner. Fryd dig over for- og baghjulsaffjedringen og styringen. Tjek pedalgearskiftet med 3-trins gearkasse (samt frigear). Brug baghjulet til at drive kæden, som er forbundet med gearkassen og V4-motoren.

 

Efter en afslappende og berigende byggeoplevelse kan fans af Ducati og motorcykler bruge modellens stand til at skabe en iøjnefaldende udstillingsgenstand

LEGO® Technic Kawasaki Ninja H2R-motorcykel

Skab en hyldest til en af de hurtigste produktionsmotorcykler i verden med denne detaljerige, klodsbyggede LEGO Technic model af Kawasaki Ninja H2R. 


Modellen af legetøjsmotorcyklen i størrelsesforholdet 1:8 omfatter styring, affjedring, en 2-trins gearkasse, en motor med 4 stempler, en turbolader og er et ægte samlerobjekt. Det specielle vindskærmselement har unikt print, og der er et Kawasaki-logo på begge sider af brændstoftanken.

Børn fra 10 år vil blive inspireret til at udforske teknik og teknologi og nyde at lege med LEGO motorcyklens forskellige funktioner, før de bruger støttebenet til stolt at udstille deres køretøj på en hylde eller et natbord.

LEGO® DREAMZzz™ Zoeys kattemotorcykel

Eventyrlystne drenge og piger fra 7 år kan køre ind i en drømmeverden med LEGO DREAMZzz legetøjet Zoeys kattemotorcykel og genskabe deres yndlingsaction fra tv-serien.

 

Det unikke LEGO motorcykelsæt har 2 byggemuligheder: en kattemotorcykel, hvor kattefiguren har rullende hjul, og en kat med turbomotorer, så unge LEGO fans kan have dobbelt så meget sjov!

 

Sættet indeholder også 2 minifigurer: Dooper og heltekarakteren Zoey, der kan sættes på ryggen af kattemodellen og har en bue som tilbehør, samt modellen af Aldrig-heksens ravn, der har stjålet et minde.

LEGO® Technic Yamaha MT-10 SP

Voksne motorcykelfans kan med begejstring fordybe sig i et berigende projekt, hvor de kan skabe deres egen klodsbyggede Technic model af Yamaha MT-10 SP – den mest kraftfulde Yamaha-motorcykel i kategorien "hypernaked".

Den detaljerige LEGO Technic model er en tro kopi af den ægte version og omfatter en 4-cylindret motor, en 3-trins gearkasse og et kædetræk med fungerende affjedring for og bag. Gearkassens elementer omfatter en geartromle, en skiftegaffel, en gearskiftering og en skraldetromle.

 

LEGO modellen til voksne har desuden fungerende styring via indgange til styret, et støtteben og en udstillingsstand.

LEGO® Sonic the Hedgehog™ Shadow the Hedgehogs flugt

Glæd fans af videospil samt drenge og piger fra 8 år med det actionfyldte LEGO Sonic the Hedgehog byggesæt Shadow the Hedgehogs flugt.

 

Sættet omfatter 3 populære Sonic-actionfigurer – Shadow på en cool motorcykel, badnikken RhinoBot og en Clucky – samt et laboratorium med stasiskammer, så børn har alt, hvad de skal bruge, til at iscenesætte hæsblæsende action fra Sonic the Hedgehog-videospillet. 

 

Legesættet vil hjælpe børn med at udvikle deres egen evne til historiefortælling og inspirere dem til timevis af fantasifuld leg, mens de hjælper Shadow med at flygte fra statiskammeret, komme gennem barrieren, ræse på sin motorcykel og redde Clucky.

Drøn tilbage til vores hjemmeside med LEGO® legetøjsfartøjer