Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

Det er snart LEGO® Insiders-weekend! 23.11.-24.11.Læs mere

(0)
Anmeldelse: Det nye LEGO® polaroidkamera er perfekt – hvis du ser bort fra én ting

Anmeldelse: Det nye LEGO® polaroidkamera er perfekt – hvis du ser bort fra én ting

Hvad er vigtigt for dig, når du skal købe et kamera? Stilrent design? Tjek. Brugervenlige detaljer? Stort tjek. En eksklusiv evne til overhovedet ikke at kunne tage billeder? Så har vi det helt rigtige kamera til dig.

LEGO® Ideas sættet Polaroid OneStep SX-70-kamera genskaber det ikoniske kamera i en (noget nær) virkelighedstro detaljeringsgrad. Du kan nyde det uforglemmelige design og de uforglemmelige funktioner, herunder søgeren, farvespektrummet og knappen til eksponeringskompensation.

Takket være LEGO klodsernes robusthed er kameraet fuldstændig vandtæt (modsat mange andre på markedet). Og hvis det går i stykker, så samler du det bare igen.

Det kan godt være, at det ikke kan tage billeder, og måske mangler det nogle (eller samtlige) mekaniske funktioner, men hey – du slipper for de tekniske problemer.

Det er tilfredsstillende at bruge klik-funktionen, og kameraet kommer som kaldet for alle, der ikke er så fotogene. Det er det, vi alle sammen har ventet på.

Du kan indsætte et af de tre illustrerede "Polaroid-fotos" fra den klodsbyggede Polaroid Time-Zero Supercolor Land Film-pakke i kameraet og trykke på den røde udløser for at skubbe billedet ud, ligesom den ægte vare (for det er langt sjovere at lade som om end rent faktisk at gøre ting i virkeligheden).

LEGO Polaroid OneStep SX-70-kameraet er allerede et hit blandt nogle af verdens mest indflydelsesrige (og helt klart ægte) fotografer. Ifølge dem er det markedets mest populære ikke-funktionelle kamera ...

Anmeldelser

"Jeg elsker virkelig det her kamera! Det er fuldstændig ligegyldigt, at det ikke kan tage billeder." – Len Scover, rejseinfluencer

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg faktisk det her kamera frem for et, der kan tage billeder!" – Megan Pixel, verdensberømt fotograf

"Det er ret cool, at du kan trykke på udløseren, og så sker der ikke rigtig noget." – Phil M Cannister, bryllupsfotograf

"Du behøver aldrig at oplade dit kamera igen." – Fin Stax

Kameraer er meget mere end de billeder, man kan tage med dem, på samme måde som spilkonsoller er meget mere end de spil, man kan spille på dem, og luftfartøjer er meget mere end de ruter, de flyver på.

(Hvis du tilfældigvis er på udkig efter en ikonisk konsol eller et ikonisk luftfartøj, så klarer vi også det).

Gode kameraer indfanger øjeblikke i tid, ligesom de billeder, de tager (eller i vores tilfælde ikke tager).

Hvis du kigger på de billeder, som følger med sættet, kan du se Edwin H. Land, der faktisk grundlagde Polaroid Corporation, og som var ansvarlig for udviklingen af Polaroid OneStep SX-70-kameraet.

Polaroid OneStep SX-70-kameraet blev lanceret i 1977 og blev hurtigt en kæmpe succes. Muligheden for at tage billeder, der blev fremkaldt med det samme, gjorde kameraet til en naturlig del af populærkulturen.

47 år senere lancerede LEGO Ideas en klodsbygget version af kameraet, der skulle vise sig at blive verdens mest højtelskede ikke-funktionelle kamera! Kameraet giver dig sjove øjeblikke i stedet for øjeblikkelige billeder, og det er det, der gør det så fantastisk!

Så hvis du er på udkig efter et ikonisk kamera til en, der elsker fotografering, så er det her det perfekte sæt. Hvis du er på udkig efter et kamera, der kan indfange ikoniske øjeblikke ... skal du nok have fat i et polaroidkamera, der rent faktisk fungerer – måske fra Polaroid Corporation?

POLAROID and the Polaroid Color Spectrum are protected trademarks of Polaroid.

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!