Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

Få en Julebilledramme med køb over 520 kr.*Læs mere

(0)
Et eksklusivt uddrag fra vores nye bog – LEGO® Technic Ferrari Daytona SP3: The Sense of Perfection

Et eksklusivt uddrag af vores nye bog – LEGO® Technic Ferrari Daytona SP3: The Sense of Perfection

I år udgav vi en ganske særlig bog, der hylder den helt nye (og super specielle) LEGO® Technic Ferrari Daytona SP3-model – og tro os, alle Ferrari-fans ville have fingrene i et eksemplar.

Bogen LEGO Technic Ferrari Daytona SP3: Sense of Perfection er nu udsolgt og kan ikke købes længere, så vi tænkte, at vi ville dele et uddrag, som du kan nyde ...

Vores nye bog er fyldt til randen med insider-historier og ekspertviden direkte fra Ferraris hovedkvarter i Maranello og LEGO Koncernens ditto i Billund og er et resultat af vores stærke samarbejde, som giver fans mulighed for at få et kig bag kulisserne, møde folk fra Ferraris designteam og lære mere om, hvordan vi skabte vores nyeste LEGO model i serien af ultimative bilkoncepter.


LEGO® Senior Designer Uwe Wabra (nummer to fra venstre) viser sin færdige model til medarbejdere fra Ferraris designteam, herunder Carlo Palazzani (yderst til højre)

Hvad er de primære trin i designprocessen?

Første fase er research. Da vi først begyndte at udarbejde de særlige karakteristika ved Daytona SP3, brugte vi det unikke konstruktionslayout fra klassiske racerbiler, hvor førerhuset er formet som en boble, der passer harmonisk ind i den omgivende bugtende, skulpturelle form. Når først designets hjørnesten er på plads, og vi også har fået de tekniske og aerodynamiske principper og mål fra de tekniske afdelinger, kan vi begynde at overveje de stilistiske elementer.

Der kommer typisk mange vilde og visionære idéer på banen i denne fase, og vi skitserer mange af idéerne i hånden. Traditionel skitsering i hånden bruges stadig i høj grad hos Ferrari, og denne flydende, intuitive gengivelse af idéer er fundamentet for alle vores designs. Den direkte forbindelse fra hjernen til hånden er afgørende, særligt når designere begynder deres kreative process. Når vi har udpeget de bedste idéer, næste trin at overføre dem til vores avancerede grafiksoftware.

Vores 3D-modellører er centrale for processen, og de arbejder tæt og omhyggeligt sammen med designerne for at garantere, at deres visions integritet bevares, samtidig med at den overholder alle tekniske begrænsninger. 3D-modellerne finpudses, indtil de når et stadie, hvor design og konstruktion giver mening, hvorefter vi påbegynder en fysisk modellering.

CAD-dataene (Computer-Aided Design) bliver sendt til vores værksted, hvor vores modelbyggere producerer en model i naturlig størrelse ud af ler, der omfatter alle bilens små detaljer. Når alle overfladebehandlingens komplekse nuancer er blevet overført til lermodellen, sender vi den ned til lakeringsafdelingen, hvor den rigtige bils særlige kendetegn bliver tilføjet.

Det er langt fra slutningen på processen, men det er første gang, vi får muligheden for at se designet i en virkelig kontekst, længe før prototypen kommer ud at køre på en testbane.

Hvor svært er det at finde balancen mellem de stilistiske ambitioner og kravene til bilens ydeevne?

Det er helt bestemt en ømtålelig fase i udviklingen af en ny Ferrari-bil. Det er det afgørende øjeblik, hvor kunst og teknologi mødes, og det er helt essentielt, at designerne arbejder i samspil med de tekniske afdelinger, særligt afdelingen for aerodynamik.

Det er vigtigt, at designeren forstår den ingeniørmæssige tankeprocess, der ligger til grund for bilens udtryk, så kombinationen af denne forståelse og designerens kreativitet kan frembringe en unik og ikonisk form.

Det er essentielt for enhver Ferrari-bil. Hvis en designer kan formidle de avancerede tekniske løsninger, der ligger gemt bag bilens ydre, med et par blyantsstreger, så gør de et godt stykke arbejde.

Ferrari Daytona SP3

Average rating4.5out of 5 stars
3499,95 kr.

Hvilke andre vigtige aspekter skal en Ferrari inkorporere?

Rigtigt mange, bl.a. innovation inden for ydeevne og køreegenskaber. Men de to andre ting, jeg vil nævne, er proportionerne – som vi finpudser ned til mindste detalje, og som er kernen i vores designkoncept – og Ferraris unikke overfladesprog.

De yderst genkendelige overgange mellem konkave og konvekse flader og de på én gang flydende og monolitiske former er blandt vores mest markante designkarakteristika.

Hvis du kunne lide uddraget, vil du virkelig elske at bygge den nye LEGO Technic Ferrari Daytona SP3.

Se nogle af vores andre fantastiske bøger ...

Vil du ha' mere?

På siden Voksne er velkomne kan du se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!