Få sættet LEGO® Lykkeknuder med køb over 1.125 kr.*Læs mere

Få sættet LEGO® Lykkeknuder med køb over 1.125 kr.*Læs mere

(0)
Sådan laver du din helt egen LEGO® blomstervæg

Sådan laver du din helt egen LEGO® blomstervæg

Find ud af, hvordan du kan forvandle din LEGO® Botanicals samling til en pladsbesparende og blændende udstillingsgenstand med en simpel hultavle.

Hvem drømmer ikke om en frodig have, hvor planterne trives, og farverne springer i øjnene? Men mange har ikke pladsen til det. For mange af os er vores stakkels, tørstende stueplanter i vindueskarmen – som i stilhed dømmer os for vores manglende grønne fingre – det tætteste, vi kommer på naturen.

*suk* Hvis bare der var en måde at tage noget af naturen med indenfor, uden at det optager for meget plads …

Nu skal du høre. LEGO Botanicals sortimentet og en helt almindelig hultavle er alt, hvad du skal bruge! Ved at kombinere de to ting får du en pladsbesparende løsning, som ikke alene kan tilpasses, i takt med at din samling vokser, men også når din smag ændrer sig. Uanset om du har en hyggelig lille lejlighed eller et stort hus, kan din LEGO have blomstre uden at brede sig over hele boligen. Lyder det ikke spændende?

Så lad os vise dig, hvordan du skaber en LEGO Botanicals udstilling, der både er iøjnefaldende OG pladsbesparende (jo, det er muligt – stol på os!)...

Pladsbesparende

En udstillingstavle er perfekt til mindre hjem, hvor pladsen er begrænset. Med en lodret have breder planterne sig ikke over det begrænsede boligareal.

Og en udstillingstavle kan også bruges til at give liv i de mere mørke hjørner af hjemmet, f.eks. under trappen eller i et hjørne, hvor der mangler lidt hygge. Du kender det sikker godt – den plet, hvor det bare altid er mørkt, uanset hvor meget solen skinner (der må være andre end os, der har sådan nogle?!).

Vælg din farvepalet

Vil du have en tavle, der virkelig gør sig bemærket? Prøv at lege lidt med farveteori for at skabe noget helt særligt!

Du kan eksempelvis vælge komplementærfarver, så hvert element virkelig træder i karakter, eller du kan holde dig til et monokromatisk tema med nogle få forskellige nuancer af den samme farve.

Hvis du vil have et mere enkelt og raffineret look, kan du vælge planter i ens farver. Eller, hvis du er frisk på noget med mere gang i, kan du sætte alle dine røde og gule blomster sammen for at gøre udstillingen endnu mere farverig.

Betragt tavlen som dit lærred – og LEGO planterne som din maling. Vær kreativ!

Montering

Fordi der findes så mange forskellige LEGO Botanicals sæt, er det værd at tænke over de forskellige monteringsteknikker.

Til enkeltblomster kan du prøve at bruge små kurve eller elastikker, som holder dem fast tæt ind til tavlen.

Har du potteplanter? Så kan du prøve at stille dem på små hylder eller holdere i tavlen. Og hvis du har enkeltstående blomster som f.eks. LEGO Botanicals Solsikker (40524), kan du stille dem i en minivase eller holder, så de virkelig træder i karakter!

Når det gælder planter og blomster som LEGO Botanicals Orkidé (10311), kan det være lidt mere vanskeligt på grund af de større urtepotter. Her er det et godt tip at prøve at vippe dem en smule tilbage på holderen for at skabe bedre balance. Når de først sidder fast, kan du rette på bladene og blomsterne, så de sidder tæt op ad tavlen.

En af fordelene ved LEGO planter sammenlignet med rigtige planter (vi har bestemt heller ikke noget imod de rigtige ... #natur) er, at der ikke sker det store, hvis de falder ned! LEGO kreationer er VIRKELIG nemme at have med at gøre (gudskelov). Hvis der falder nogle dele af, klikker du dem bare på igen. Ingen alarm!

Tips til en perfekt udstilling

Kan du mærke inspirationen? Før du trækker i kondiskoene og løber ned i din lokale hultavle-butik, bør du huske disse praktiske tips:

  • Undgå at overfylde den. Sørg for at have noget plads mellem de enkelte modeller. Det gør småjusteringer nemmere, og man kommer ikke så nemt til at vælte dem ned.
  • Bruger du kroge til stilke? Sørg for at fastgøre dem til en solid del af planten. Dine LEGO blomster skulle nødig komme til at hænge med hovedet eller falde ned!
  • Hvis du vil have mere spræl på farverne, kan du forsøge dig med nogle små glas med kulørte LEGO DOTS elementer.
  • Er det en kedelig, mørk plet i dit hjem? Det er den perfekte plads til din hultavle. Den tilfører liv og kulør lige der, hvor der er mest brug for det!
  • Hultavler er yderst tilpasningsegnede, så du skal ikke være bange for at lege og afprøve forskellige opsætninger. Prøv at blande og sætte ting sammen, indtil du rammer det, der passer bedst til dit hjem og din stil.

Lad din indre blomsterdekoratør spire

Din hultavle er ikke bare pæn at se på – den er et levende stykke kunst. Seriøst! Den vokser og ændrer sig efter din smag.

Hvilket LEGO Botanicals sæt appellerer til dig lige nu? Hvordan kunne du tænke dig at arrangere det? Slå dig løs, og ha' det sjovt med det!