LEGO® Brailleklodser er nu bredt tilgængelige for dansk-talende fans, store som små!

Det prisvindende ’LEGO® Brailleklodser – Leg med Braille’ sæt er nu klar til at understøtte seks nye sprog gennem top-up pakkeløsninger, der kan købes på LEGO.com/Pick-a-Brick.

  • Med både punktskrift og trykte bogstaver, tal og symboler på hver klods og med aktiviteter designet til at hjælpe brugere i gang, gør 'LEGO Brailleklodser – Leg med Braille' det sjovere og mere tilgængeligt for alle at lære punktskrift.
  • Ved at tilføje top-up pakker til eksisterende sæt kan fans nu fordybe sig i LEGO Brailleklodser på dansk, svensk, finsk, norsk, hollandsk og portugisisk.
  • Pick A Brick-initiativet markerer endnu en milepæl i ambitionen om at bringe LEGO Brailleklodser og dens transformerende egenskaber ud til flere fans af alle aldre.
Produkt billede af LEGO Braille Bricks sættet på Engelsk

Billund, 4. juni, 2024: LEGO Koncernen annoncerede i dag en særlig top-up pakkeløsning til deres ’LEGO Brailleklodser – Leg med Braille’ sæt, hvilket bringer det samlede antal af understøttede sprog op på elleve. Indtil nu har produktet udelukkende været tilgængeligt på engelsk, spansk, tysk, italiensk og fransk. Ved at tilføje top-up pakker til de eksisterende engelske og spanske sæt bliver denne unikke taktile oplevelse tilgængelig for dansk-, svensk-, finsk-, norsk-, hollandsk- og portugisisk-talende familier. Sættet er målrettet brugere fra 6+ og designet således, at alle, der er nysgerrige efter at lære punktskrift, uanset om de er blinde, svagsynede eller seende, kan have det sjovt med at lære punktskriftsystemet derhjemme med familien på en legende og inkluderende måde.

Indtil september 2023 har LEGO Brailleklodser kun været doneret af LEGO Fonden til organisationer* specialiseret i uddannelse af børn med synsnedsættelse. Siden lanceringen af LEGO Fonden’s sæt i 2020 har feedback fra forældre, værger, bedsteforældre, børn og undervisere løbende fremhævet den positive indvirkning klodserne har, og hvordan de kan transformere måden børn med synsnedsættelse lærer punktskrift på. Skabelsen af ’LEGO Brailleklodser - Leg med Braille’ sættet er derfor en direkte respons på efterspørgslen om at gøre klodserne mere offentlige tilgængelige, ikke kun for børn men også for voksne.

Ask Løvbjerg Abildgaard, Formand i Dansk Blindesamfund udtaler: “Punktskrift er vores eget skriftsprog. Det er en vigtig forudsætning for blandt andet at kunne tilegne sig viden, udtrykke sig på skrift og kommunikere med andre mennesker.

I Dansk Blindesamfund er vi meget glade for, at det nu er muligt for alle at købe LEGO Braille Bricks. Det giver mig og andre synshandicappede forældre mulighed for at hjælpe vores børn med at lære at stave, ligesom vi kan lege med ord og skrive beskeder til hinanden. Det har jeg virkelig glædet mig til. Ligeledes vil voksne som har mistet synet sent i livet med LEGO Braille Bricks få et nyt og sjovt værktøj til at lære sig punktskrift”

Det nye LEGO® Brailleklodser top-up pakke på dansk, som er kompatibel med det engelske LEGO® Brailleklodser – Leg med Braille’ sæt

Efter lanceringen af de engelske og franske versioner i september 2023 og derefter den italienske, spanske og tyske lancering i januar 2024, har produktet modtaget overvældende positiv respons og er bl.a. blevet anerkendt som TIME Best Invention 2023 og for nylig hædret som ”Accessible Product 2024” af SCOPE Disability Equality Awards.

Sådan fungerer det
Brugere skal kombinere et komplet ’LEGO Brailleklodser – Leg med Braille’ sæt med en af top-up pakkerne for at fuldende et af de seks nye sprog.

’LEGO® Brailleklodser – Leg med Braille’ sættet indeholder 287 klodser i fem farver: hvid, gul, grøn, rød og blå. Alle klodser er fuldt kompatible med andre LEGO elementer, og knopperne på hver klods er arrangeret til at svare til tallene og bogstaverne i punktskriftsystemet. Hver klods har også en trykt version af symbolet eller bogstavet placeret lige under knopperne, således at både seende og mennesker med synshandicap kan lege med. Sættet inkluderer også to byggeplader og kommer i emballage med brailleprægning.

Top-up pakkerne indeholder forudvalgte LEGO Brailleklodser med specielle tegn fra de nyligt tilføjede alfabeter. Dansk, svensk, norsk, finsk og hollandsk top-up pakker er kompatible med det engelske LEGO Brailleklodser-sæt, mens den portugisiske top-up pakke er kompatibel med det spanske sæt. Brugere har også adgang til en element- og sprogoversigt, der hjælper med at kombinere top-up pakkerne og LEGO Brailleklodser-sættet; så som at udskifte nogle af de eksisterende klodser med de nye.

For at understøtte udviklingen af præ-braille færdigheder og sørge for at familier kommer godt i gang med produktet, tilbydes der en række aktiviteter på LEGO.com. Brugere lærer herigennem hvordan man orienterer, fastgør og stakker klodserne gennem velkendte spil som Sten, Saks, Papir.

Rasmus Løgstrup, LEGO Designer, LEGO Koncernen udtaler følgende: "Efter LEGO Fondens lancering af LEGO Brailleklodser til brug i udannelsessammenhæng har vi modtaget tusindvis af forespørgsler fra hele verdenen, om at gøre klodserne mere tilgængelige. Så vi vidste bare, at vi var nødt til at finde en løsning og det har været en fantastisk rejse at samarbejde med børn, familier og eksperter fra hele verden for at udvikle ’LEGO Brailleklodser – Leg med Braille’.

Vores partnere har også været afgørende i at rådgive om, hvilke farver der skulle bruges til klodserne, produktemballagen og de digitale oplevelser for at sikre, at dette er optimeret for personer med synshandicap. Vi ved, at dette er en stærk platform for social inklusion og med de nye sprogpakker glæder vi os til at kunne tilbyde denne unikke læring gennem leg oplevelse til endnu flere børn - og nu også voksne."

’LEGO Brailleklodser – Leg med Braille’ sættet koster 799,95 kr. og kan købes på LEGO.com/braille-bricks, mens de seks top-up pakker koster: NO: 73,40 NOK, SE: 109,48 SEK, DK: 48,60 DKK, FI: 4,96 EUR, PT: 9,92 EUR og NL: 2,48 EUR.

Noter til redaktøren

Note:
*LEGO Fonden vil fortsætte med at forske og donere LEGO Brailleklodser-uddannelsessættet via etablerede partnerskaber med nationale blinde- og svagsynsforbund samt andre partnerorganisationer.
LEGO Fonden støtter børn under 18 år.

Produktinformation:
(40656) LEGO® Braille Klodser Leg med Braille, Engelsk alfabet

  • 799,95 kr.

(40724) LEGO® Braille Klodser - Leg med Braille, Spansk alfabet

  • 799,95 kr.

LEGO® Braille Klodser - Leg med Braille, Top-up pakker

  • NO: 73,40 NOK
  • SE: 109,48 SEK
  • DK: 48,60 DKK
  • FI: 4,96 EUR
  • PT: 9,92 EUR
  • NL: 2,48 EUR

Om LEGO Koncernen   
LEGO Koncernens mission er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden, gennem legens styrke. LEGO System i Leg med basis i LEGO® klodser sætter børn og fans i stand til at bygge og genopbygge alt det, de kan forestille sig.   
  
LEGO Koncernen blev grundlagt i Billund i 1932 af Ole Kirk Kristiansen, og navnet er dannet af de to danske ord “LEg GOdt”.

LEGO Koncernen er den dag i dag stadig en familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Koncernens produkter sælges nu i flere end 120 lande verden over.

For yderligere oplysninger: www.LEGO.com.

Om LEGO Fonden
LEGO Fondens mål er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden – en mission som deles med LEGO Koncernen. LEGO Fonden ønsker at skabe en fremtid, hvor læring gennem leg hjælper børn til at være kreative, engagerede og at kunne lære hele livet igennem. LEGO Fondens arbejde handler om at sætte fokus på legens vigtighed for børns udvikling og gentænke rammerne for læring. learningthroughplay.com