Bygger videre på LEGO® arven - fejrer 90 års kreativitet og leg
Ny undersøgelse viser, at mere end 80 procent af alle familier ønsker mere leg i hverdagen. Derfor fejrer LEGO Koncernen sit 90-års jubilæum ved at introducere deres første ’World Play Day’.
Billund, Danmark: Idag fejrer LEGO Koncernen ni årtiers fankreativitet og LEGO® leg, der hjælper børn med at udvikle deres fulde potentiale. I denne anledning introducerer koncernen ’World Play Day’ for første gang nogensinde: En hel dag dedikeret til at hjælpe familier og fællesskaber med at lege mere, gennem globale begivenheder fyldt med leg, overraskelser og forskellige samarbejder med ikoner og kreative kræfter.
Fra det øjeblik Ole Kirk Kristiansen, en ung dansk tømrer, tog sit værktøj og lavede sin første bil i træ i 1932, var han fokuseret på at fremstille legetøj af høj kvalitet, der lærte børn om verden og gav dem de færdigheder, der skulle til for at trives i den. Han gav sin virksomhed navnet “LEGO” fra “Leg Godt”. Det er stadig LEGO Koncernens formål den dag i dag at inspirere sjov, legende læring.
I sit lille værksted i Billund, udskar Ole en samling af køretøjer, ænder og yoyoer og begyndte senere at eksperimentere med plastbyggeklodser. Det legesystem, vi kender i dag, blev officielt lanceret da hans søn Godtfred tilføjede nogle små rør på klodserne, for at få dem til at klikke og sidde bedre sammen. LEGO® klodsen, der giver ubegrænsede kreative byggemuligheder, blev skabt i 1958.
Siden starten har den ikoniske LEGO klods været med i mere end 18.000 LEGO sæt og inspireret millioner af børn og fans til at lege og skabe. Med LEGO® Technic har de lært om ingeniørvidenskab, med LEGO® MINDSTORMS® om robotteknologi og kodning. De har udforsket venskaber og eventyr i den virkelige verden såvel som i fantasiverdener hos LEGO® Friends og LEGO® Ninjago, og med over 85 mobil- og konsolspil har de udforsket nye digitale legepladser. De har også designet nogle af LEGO Koncernens mest populære sæt gennem LEGO® Ideas platformen. Den ikoniske LEGO klods blev også hyldet i Hollywood med LEGO FILMEN™.
En ny undersøgelse viser, at mange familier ønsker mere leg i hverdagen. Derfor har LEGO Koncernen dedikeret deres jubilæum til at hjælpe familier med at finde mere tid til leg.
Legens styrke
Hele 55.000 forældre og børn i 30 lande deltog i den nye ’LEGO Play Well’ rapport 2022. Resultaterne viste, at leg ændrer liv og bringer folk tættere sammen, men at familier i dag har svært ved at prioritere leg.
Næsten alle forældre mener, at leg hjælper børn med at udvikle livslange færdigheder som kreativitet (93 procent), kommunikation (92 procent), problemløsningsevner (92 procent) og selvtillid (91 procent). Leg gør hele familien gladere, opbygger stærkere bånd og ifølge 95 procent af forældre forbedrer det deres velbefindende.
På trods af de mange fordele ved leg føler familier, at de går glip af legen: De fleste børn (82 procent) ville ønske, at de kunne lege mere, og en tredjedel (34 procent) af forældre føler, at deres familie ikke leger nok sammen. De daglige ansvarsområder som lange arbejdsdage (31 procent), huslige pligter (28 procent) og tidsmangel (32 procent) er de største barrierer for familieleg ifølge forældre.
Mitchel Resnick, professor i Learning Research hos MIT Media Lab, kommenterer: “Lidt leg kan gøre en verden til forskel. Når børn tilfører leg til daglige aktiviteter – laver en hule af tæpper og puder i soveværelset, et musikinstrument ud af gryder og skeer i køkkenet, eller skaber en fantasihistorie sammen med en forælder eller søskende under en bustur – lærer de at tænke kreativt og arbejde sammen, vigtige færdigheder for alle i den nutidige verden.”
World Play Day
Uanset hvordan familiens kalender ser ud, har LEGO Koncernen og LEGO Fonden den perfekte legeaktivitet: Fra 90 sekunders udfordringer til spil, der kun tager få minutter, men ’World Play Day’ vil være den største invitation til leg indtil nu. Dagens program er fyldt med leg og inspiration til at hjælpe familier og andre fællesskaber med at skabe et øjeblik fyldt med leg og glæde, uanset deres alder, hvor de er eller hvilke interesser de har.
”Da min oldefar grundlagde virksomheden for 90 år siden, vidste han, at leg kunne ændre børns liv. Leg samler familier og hjælper børn med at udvikle færdigheder, der kan gøre det muligt for dem at nå deres fulde potentiale. Han havde kun et lille værksted, men han havde store ambitioner om at sikre, at så mange børn som muligt kunne opleve de fordele, som leg bringer med sig,” sagde Thomas Kirk Kristiansen, formand for LEGO Koncernen. ”Uanset om det er 1932, 2022 eller vores 100 års jubilæum i 2032, har vi altid stræbt og vil altid stræbe efter at holde fast i Oles arv ved at hjælpe alle familier, uanset hvor de befinder sig i verden, med at lege godt.” fortsatte Thomas.
Deltag i aktiviteterne
Den 10. august vil der foregå følgende:
- Åbning af et nyt legeområde i West Harlem designet af den visionære kunstner Hebru Brantley og inspireret af lokale børn og deres ideer til at bringe mere leg til deres lokalsamfund
- 24 timers inspiration til familier og spændende idéer til leg, byggeudfordringer og ‘Hvilken klods er du?’-quiz tilgængelig på LEGO.com, LEGO sociale mediekanaler og LEGO Life
- Samarbejde med ikoner inden for leg og verdenskendte kreative kræfter såsom den prisbelønnede sanger og sangskriver Alicia Keys, fodboldlegenden Thierry Henry, førende gamer Loserfruit, den visionære kunstner Ruohan Wang, banebrydende opfinder Simone Giertz, den berømte kok Yotam Ottolenghi og internationale dance music-DJ og modeikon Peggy Gou. Alt sammen for at bringe familier spændende legeudfordringer, som kan minde dem om, at leg kan være enkelt og sjovt
- Familier og fans inviteres ind i LEGO butikkerne, som er blevet omdannet til legepladser med sjove byggeaktiviteter med jubilæumstema, gaver og udstilling af flotte kreationer. Butikkerne i København, Bruxelles, Stockholm, Barcelona, Berlin og Wroclaw får besøg af entertainere og ansigtsmalere
- Den nyligt udvidede butik på Leicester Square i London genåbner den 10. august og åbningen bliver spækket med leg. Butikken er efter sin udvidelse og genåbning nu den største LEGO butik i verden
- Samarbejde med Adidas om at bringe mere leg til gågaderne med spændende initiativer i flagskibsbutikkerne i London, New York og Berlin
- 'PLAY YOUR Way’ aktiviteter i forskellige LEGOLAND parker* inklusiv i Billund, hvor gæster kan opleve fem forskellige typer legeaktiviteter og samle badges, mens de går på opdagelse i LEGOLAND
- Som en del af LEGO Fondens #PlayPledge-bevægelse vil børns evne til at forvandle hverdagens øjeblikke til legende eventyr give inspiration til at forældre kan gøre det samme
- Derudover, er der afsløring af en LEGO fødselsdagskage bestående af 94.128 klodser og en invitation til fans i alle aldre til at opleve en verden af sjove læringsaktiviteter i LEGO House i Billund.
Følg hashtagget #LEGO90years, eller besøg LEGO.com/90-Years-Of-Play for at deltage.
Yderligere information:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst media@lego.com
LEGOLAND parker, der deltager i aktiviteterne: USA: Florida, Californien og New York, Danmark: Billund, Storbritannien: Windsor, Japan: Nagoya og Tyskland: Günzburg.
Byg en lysere fremtid
De sidste ni årtier har cementeret, hvor vigtig leg er for alle børn. Derfor går 25 procent af LEGO Koncernens udbytte til LEGO Fonden, hvilket giver millioner af børn mulighed for at lege og lære, herunder dem, der er dårligt stillede og påvirket af kriser. Sidste år forpligtede LEGO Fonden sig til at bruge over $440 millioner USD på at hjælpe børn over hele verden med at nå deres fulde potentiale gennem leg.
Om LEGO Play Well-undersøgelsen 2022
Alle resultater fra rapporten, medmindre andet er angivet, blev indsamlet fra i alt 32.781 forældre og 24.593 børn i alderen 5 til 12 gennem en 20 minutters online kvantitativ undersøgelse, der blev udført i 35 lande i begyndelsen af 2022. For en komplet liste over lande, kontakt da venligst media@lego.com
Om LEGO Koncernen:
LEGO Koncernens mission er at inspirere og udvikle dem, der skal bygge fremtiden, gennem legens styrke. Funderet i LEGO klodsen, gør LEGO System i Leg børn og fans i stand til at bygge og genopbygge hvad som helst, de kan forestille sig. LEGO Koncernen blev grundlagt i Billund i 1932 af Ole Kirk Kristiansen, og navnet er dannet af de to danske ord “Leg Godt”. LEGO Koncernen er den dag i dag stadig en familieejet virksomhed med hovedsæde i Billund. Produkterne sælges nu i mere end 130 lande verden over. For yderligere oplysninger: www.LEGO.com