LEGO Koncernen udvider LEGO® Super Mario™ universet med ny 2-player funktion til LEGO® Mario™ og LEGO Luigi™
Let’s-a go! LEGO® Eventyr med Luigi™ – startbane, der nu kan forudbestilles, byder på ny interaktiv 2-player oplevelse, mens helt nye udvidelsessæt, herunder Bowsers luftskib - udvidelsessæt, giver fans mulighed for at tage på endnu flere spændende eventyr.
Billund, 22. juni 2021: LEGO Koncernen har i dag offentliggjort en ny social legeoplevelse, der for første gang giver børn og fans mulighed for at forbinde LEGO® Mario™ og LEGO Luigi™ figurerne og dermed tage på eventyr sammen i LEGO® Super Mario™ universet. Denne nye, spændende 2-player funktion er perfekt til familieaktiviteter og vil inspirere til endnu mere social leg, når to personer nu kan samarbejde eller udfordre hinanden i LEGO Super Mario universet, der rummer endeløst sjov og nye klodsbyggede eventyr.
Når først de 2 figurer er forbundet via Bluetooth, kan børn og fans sammen tage på eventyr med LEGO Mario og LEGO Luigi (eller med to af den samme figur). De kan nu lege sammen som et hold og indsamle ekstra digitale mønter ved at udføre synkrone handlinger som at gå, dreje eller hoppe. Det er også muligt at arbejde sammen om at besejre fjender, gennemføre udfordringer, dele belønninger eller gøre legen ekstra spændende ved at konkurrere mod hinanden.
Den nye unikke 2-player funktion blev også offentliggjort i en video fra LEGO Koncernen og Nintendo tidligere i dag.
"For os handler det om at inspirere fans til at blive endnu mere kreative, ombygge sættene og få mere ud af legeoplevelsen. Med dagens offentliggørelse vækker vi ikke kun LEGO Mario og LEGO Luigi, deres venner og fjender til live på nye interaktive måder, vi udvider også legeoplevelsen og LEGO Super Mario universet med endnu flere nye sæt og karakterer, hvilket vi virkelig håber vil begejstre alle fans", siger Simon Kent, Kreativ Chef for LEGO Super Mario.
Det interaktive og længe ventede sæt Eventyr med Luigi – startbane er den nyeste udvidelse af LEGO Super Mario produktlinjen, som er resultatet af et unikt partnerskab med Nintendo, hvor børn har fået en helt ny måde at lege med LEGO klodser på. Børn og fans vil kunne få fingre i LEGO Luigi med dette LEGO Super Mario sæt, der indeholder legeoplevelser for både en eller to spillere, fra 1. august.
De tveæggede tvillingebrødre LEGO Luigi og LEGO Mario fås i hver deres startbane – som begge er indgangen til LEGO Super Mario universet og den interaktive 2-player funktion bliver tilgængelig via en kombination af de to figurer fra 1. august.
Ud over den nye Bluetooth opdatering, der muliggør 2-player funktionen, introducerer LEGO Koncernen også fire nye udvidelsessæt, to nye powerpakker og ti nye figurpakker. De fire nye udvidelsessæt byder på fordybende byggeoplevelser, der tillader børn at udvide deres startbaner, og indeholder elementer, der både er er velegnede for én spiller eller to spillere, og som åbner for ekstra indsamling af mønter.
Udvidelsessættet med Bowsers luftskib kan forudbestilles fra i dag. Sættet giver for første gang fans mulighed for at bygge en spændende ny bane i universet og bekæmpe det berygtede flyvende skib. Stå ansigt til ansigt med Kamek, en Goomba og en Rocky Skruenøgle og tag kampen op i "flyvetilstand" eller udfoldet i "banetilstand".
De andre nye produkter, der introduceres i dag, omfatter: powerpakker med Frø-Mario og Bi-Mario, som lader spillerne pifte legen op og klæde LEGO Mario i hans sjove frø- og bi-dragter samt udvidelsessættet Sumo Bro-bossens væltetårn, hvor børn kan bruge deres LEGO Mario og/eller LEGO Luigi figur til at få ram på væltetårnet – sjovt at lege med alene eller sammen med venner og familie.
Den fulde liste over produkter, der annonceres i dag, inkluderer:
- 71391 Bowsers luftskib – udvidelsessæt (kan forudbestilles i dag) (899,00 kr.)
- 71388 Sumo Bro-bossens væltetårn – udvidelsessæt (269,95 kr.)
- 71389 Lakitu-skyverden – udvidelsessæt (349,00 kr.)
- 71390 Reznor-væltning – udvidelsessæt (649,00 kr.)
- 71392 Frø-Mario powerpakke (99,95 kr.)
- 71393 Bi-Mario powerpakke (99,95 kr.)
- 71394 Figurpakker – serie 3 (10 figurpakker til samlingen: en Galoomba, Faldskærms-Bob-omb, Kragbert, Boo, Amp, Torpedo-Ted, Bony Beetle, 1-Op-Svamp, Ilebille og en Swoop) (29,95 kr.)
Alle sæt og pakker giver fans ubegrænsede muligheder for at udvide, bygge, ombygge og tilpasse deres egne actionfyldte udfordringer og rummer masser af sjov i en yderst interaktiv oplevelse, der nu tilbyder 2-player funktion, når LEGO Mario og LEGO Luigi forbindes via Bluetooth.
LEGO Super Mario Eventyr med Luigi – startbane og Bowsers luftskib – udvidelsessæt kan forudbestilles nu via https://www.LEGO.com/preorder-luigi og http://www.LEGO.com/preorder-bowsersairship – og lanceres 1. august 2021 på www.LEGO.com og hos udvalgte førende forhandlere over hele verden. De resterende offentliggjorte produkter kan købes fra 1. august. Den vejledende udsalgspris for Eventyr med Luigi – startbane er 549,00 kr. og for Bowsers luftskib – udvidelsessæt 899,00 kr.
Pressekontakt
Kontakt media@LEGO.com for flere oplysninger.
For presseforespørgsler vedrørende Nintendo: Eddie Garcia eegarcia@golin.com, Golin. .
Om Nintendo
Nintendo Co, Ltd. med hovedsæde i Kyoto, Japan, har skabt franchises, der er blevet til velkendte navne verden over, herunder Mario™, Donkey Kong™, The Legend of Zelda™, Metroid™, Pokémon™, Animal Crossing™, Pikmin™ og Splatoon™, gennem sine integrerede hardware- og softwareprodukter. Nintendos mål er at levere unikke, intuitive underholdningsoplevelser for alle gennem udvikling og markedsføring af produkter til videospil, såsom Nintendo Switch™ systemserien, udvikling og drift af apps til smart-enheder og samarbejde med partnere om en række andre underholdningstiltag såsom visuelt indhold og forlystelsesparker. Nintendo har solgt mere end 5 milliarder videospil og over 779 millioner hardwareenheder på verdensplan. Fra lanceringen af Nintendo Entertainment System™ for mere end 30 år siden har Nintendos mission været at skabe unik underholdning, der gør folk glade overalt i verden, og det vil det fortsat være. Et helejet datterselskab, Nintendo of America Inc., der er baseret i Redmond, Washington, USA, fungerer som hovedkvarter for Nintendos aktiviteter i Nord- og Sydamerika. Besøg selskabets hjemmeside på https://www.nintendo.com for at få flere oplysninger om Nintendo.