10 ting, du bør vide om LEGO® Icons sættet Middelaldertorv

10 ting, du bør vide om LEGO® Icons sættet Middelaldertorv

Mange mennesker synes, at middelalderen er fascinerende, og perioden udforskes konstant både på tv samt i film, videospil og – naturligvis – LEGO® sæt.

Så det er med et stort hurra, at vi (endnu en gang) rejser tilbage i tiden i forbindelse med lanceringen af vores helt nye LEGO Icons sæt Middelaldertorv, der er fyldt med historier, figurer og fascinerende detaljer.

Men inden du begiver dig ud på dit næste middelalder-eventyr, har vi talt med sætdesigner Henrik Rubin Saaby, der er LEGO ekspert med mere end 20 års erfaring, om de vigtigste ting, dette sæt har at byde på.

Det er baseret på et LEGO sæt fra 2009, som er elsket af fans

LEGO Castle sættet Middelalderlandsby fra 2009 var den primære inspiration, men Henrik og hans kolleger var aldrig i tvivl om, at de ønskede at prøve noget helt nyt og spændende for at løfte det originale sæt til nye højder.
LEGO® Castle sættet Middelalderlandsby fra 2009

Designteamet researchede på rigtige middelalderlandsbyer for at få inspiration

Vi spurgte Henrik, hvor designteamet valgte at starte processen, når der nu var så meget historie at vælge imellem. "Jeg startede med at undersøge, hvilke slags værksteder og bygninger der rent faktisk fandtes i en ægte middelalderlandsby," siger Henrik.

Sættet omfatter fem forskellige bygninger – hver med sin unikke funktion

Researchprocessen førte til udvælgelsen af nogle bygninger og værksteder, der aldrig før har været en del af et LEGO sæt, og som –vigtigst af alt – gør det muligt at finde på en masse interessante historier. LEGO Icons byggesættet Middelaldertorv med 3.304 elementer består af en gammel bondegård, et ostemejeri, en kro, en skjoldsmeds værksted og et vagttårn.

Det er en fuldt modulopbygget udstillingsmodel

Henrik og hans kolleger ville gerne prøve noget nyt, og derfor valgte de at strukturere sættet på en måde, der gør det muligt selv at bestemme landsbyens layout.

"Jeg havde en idé om, at jeg ville prøve noget, som vi ikke havde prøvet før," fortsætter Henrik. "Men jeg vidste også, at det skulle være en smal gade, som man så det i middelalderen, hvor husene ikke ligger på en lige linje, men er forskudt for hinanden."

Henrik og hans team fandt ud af, at den bedste måde at genskabe en snoet og smal middelaldergade på, var ved at skabe et sæt, der mindede om et af vores LEGO Modular Buildings sæt.

Sættet kan bygges på egen hånd eller sammen med andre

Hver bygning har sin egen vejledning, og du kan enten bygge dem for dig selv eller dele den sjove oplevelse med venner eller familie – det er helt op til dig.

Du kan endda udvide din middelalderverden ved at kombinere dette sæt med LEGO Icons sættet Løveriddernes borg, der blev lanceret i 2023 som en genfortolkning af det klassiske LEGO Castle tema. Så hvis du gerne vil føje majestæter og riddere til din udstilling, er det et oplagt valg.

Kan du ikke få nok? Se disse LEGO vintagesæt fra 80'erne og 90'erne (inklusive det første LEGO Castle sæt nogensinde) ...

Der medfølger otte minifigurer, som udfylder hver deres rolle

De otte minifigurer, der kalder denne landsby for deres hjem, omfatter en krovært, skurk, tømrer, skatteopkræver, gobelinvæver, skjoldsmed og tårnvagt. Da vi spurgte Henrik, hvilket job han ville have, hvis han boede i landsbyen, var han hurtig til at svare: "Krovært!"

Designeren har skrevet en detaljeret baggrundshistorie til hver figur

Henrik ville at skabe en landsby, der føltes autentisk, og derfor var han nødt til at lære de mennesker, der bor i den, bedre at kende. "Når jeg laver et sæt, der inkluderer figurer, finder jeg normalt på en baggrundshistorie til alle karaktererne," siger Henrik. "Jeg spørger mig selv, hvilket liv de mon lever? Hvad hedder de? Hvad er deres forhold til de andre karakterer osv.? Til dette sæt skrev jeg en lille historie til hver af de otte figurer, og da jeg havde gjort det, var det nemmere at begynde at designe."

Det er fyldt med hemmeligheder, overraskelser og skjulte referencer

Vi vil ikke spolere alt det sjove ved at afsløre det hele, men du kan godt glæde dig til hemmelige rum, kunstneriske genfortolkninger af eksisterende sæt og ridderlig pomp og pragt kendt fra ældre Castle-sæt.

Sættet byder et helt særligt dyr velkommen tilbage

Afhængigt af hvor stor en LEGO fan du er, har du muligvis hørt om den berømte og mystiske LEGO ged. Den optrådte første (og eneste) gang i sættet Angreb på Mølleby fra 2011, og denne ydmyge skabning er efterfølgende blevet kronjuvelen i mange samleres samling.

Nå, men vi har gode nyheder ... geden er tilbage!

Uanset om den går og græsser under et af træerne eller producerer mælk til ostemejeriet, så er den højtelskede ged tilbage i LEGO Icons sættet Middelaldertorv i en helt ny farve.

Dette sæt løfter en arv, der går helt tilbage til 1978

Castle var et af de første temaer, der blev lanceret, og det har været populært blandt fans lige siden. Der udkommer stadig nye sæt næsten hvert eneste årti. Byggesættet Middelaldertorv slutter sig til denne stolte tradition og vil helt sikkert blive taget godt imod af fans af Castle-temaet – og dem, der er på udkig efter noget nyt.

Middelalderborg

Price899,95 kr.
Eksklusiv

Løveriddernes borg

Average rating4.9out of 5 stars
Price3099,95 kr.
Eksklusiv

Eldorado-fort

Average rating4.5out of 5 stars
Price1699,95 kr.
Eksklusiv

RINGENES HERRE: KLØVEDAL

Average rating4.7out of 5 stars
Price3899,95 kr.

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!